- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
129

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 129

hænde, at elven tager med sig den hele eller næsten den hele
lermasse paa engang, saaledes som tilfælde var ved et lerfald i
Vuku i 1894, da de udgledne masser, udgjørende 1.3 mill.
kubikmeter, efter faa minutters forløb flød med elven som en lersuppe
helt tilhavs.

Det kan ogsaa hænde, at lerfaldet ikke er stort nok til at
udfylde elveleiet, men paa den anden side er massen heller ikke
svømmende nok til hurtig at føres afsted af elven, og denne
udgrundes da, saaledes som tilfælde var i Skienselven efter
Graaten-faldet; der gik da megen skog ud med, og stammerne af denne
bidrog til at binde de udgledne masser.

Det sædvanlige tilfælde, hvor lerfaldet ikke gaar lige ud i
en fjord, er imidlertid, at elven opdæmmes, saa at der bliver
tørt nedenfor og en sjø ovenfor, idet lermasserne ligger som
dæmning. Der er da eksempler paa, at denne dæmning pludselig
er brustet, saa at leret med hele sjøen kommer veltende pludselig
ud over dalen. Det var vistnok tilfælde i Guldalen i 1345. Men
oftest gaar det saaledes for sig, at elven ovenfor dæmningen
danner en sjø, hvilken stiger saa længe, indtil den faar afløb
over lermasserne og søger vei over disse, og saa efterhaanden
skjærer sig et nyt leie gjennem disse.

Hvor lang tid der gaar, førend vandet ovenfor stiger saa
høit, at elven eller indsjøen kan faa afløb over lermasserne, beror
selvfølgelig paa vandmasserne i elven og paa landets form. Da
Vormen opdæmmedes ved Thesenfaldet den 21de oktober 1795,
skulde hele Mjøsen fyldes op til dæmningens hoide, og man
kunde da gaa over Vormen indtil den 9de februar 179(3 eller i
111 dage. Mjøsen steg da 7.53 m. (eller 12 alen), og da Mjøsens
overflade udgjør 364 km.2, saa var her alene over Mjøsen
opstuvet 2 740 mill. m.8 vand, foruden alt det vand, som var
opstuvet i Vormen og langs de oversvømmede sider air Mjosen og
Vormen.

Efter Lorenfaldet i 1794 var Rømuelven opdæinmet i 132
dage, og de opstuvede vandmasser her udgjorde omtrent 26 mill.
m.3 vand.

Der var da spørgsmaal om, hvorledes det vilde gaa, naar
elven var opdæmmet efter det store skred i Værdalen.
Værdals-elven opdæmmedes 8 m., og det varede 18A døgn, før den naaede
dæmningens høide, og den dannede en sjo, Vukusjøen, som
tilsidst blev ca. 4 km. lang og 3.2 km.2 i areal, inden vandet
den 20de mai 1893 begyndte at gaa over dæmningen.

Naar elvene omsider finder vei over lermasserne, varer det
altid nogen tid, før de skjærer sig ned til det gamle profil,
og det kan have sine store vanskeligheder at faa elvene reguleret,
saa at de ikke gjør skade paa det omliggende land, naar de søger

9 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free