Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 143
tuer af faa cm.s tvermaal. I det hele taget var det dog ikke
almindeligt at se moser paa den tørre bund her i dette belte.
Planterne jnaa leret. Det mest ublandede ler dannede
bunden over den største del af skredet. Indtil 1898 var det kun
faa planter, som var spiret frem paa leret. Det var et lidet antal
arter, og de allerfleste voksede i ringe mængde spredt med nøgent
ler mellem de enkelte planter. Kun hestehoven gjorde en
undtagelse; men paa selve lerfladen var den ikke videre udbredt,
den voksede helst i en krans omkring de flak, som laa hist og
her som levninger af den gamle overflade. Ellers var den
henvist til forhøininger og til mælerue.
Paa lerarealet vestenfor som østenfor «øen» var der ialt 43
planter, et overmaade lidet tal paa det store areal.
Hertil kommer endnu, at de allerfleste arter fandtes paa den
forholdsvis lille lerstrækning vestenfor «øen».
De mest karakteristiske planter paa leret var sump-trehage
(triglochin palustre) og tunggræs (polygonum av indåre), arve
(ceras-tium vulgatum), smaasyre (rumex acetosella) og rævehale
falope-curus geniculatus) som voksede spredt over hele arealet. De to
førstnævnte forekom i en paafaldende spæd form; tunggræsset
var saaledes oftest mindre end 10 cm. høit, og de oprette skud
var meget tynde og ugrenede. Enkelte af de nævnte arter
observeredes kun paa et eneste sted.
Det sees, at saavel grusbunden som leret havde en sparsom
og fattig plantevækst. Men en del af skredbunden danner en
undtagelse.
Langs Follobækken var der, som berørt, et belte, som ståk
af mod omgivelserne ved sin friske, grønne farve. Dette belte
gaar mod øst over i lerstrækningen langs det gjenstaaende
landparti, i vest gaar det over i grasbeitet. Bunden her var
sandblandet ler og temmelig fugtig. Her dannede akersTielden en
overmaade tæt bevoksning; marken var dækket som af et grønt
tæppe, hvorfra en del planter hist og her ståk op. Denne
strækning havde i det hele en særdeles afvekslende plantevækst, skjønt
arealet var forholdsvis meget lidet. Beltet begyndte omtrent ud
for «øens» nordligste punkt og gik i syd over i lersletten
Bredden ansloges til ca. 50 m.
67 planter voksede paa denne del, foruden moser;
almindeligst var akersnelden (equisetum arvense). Sump-trehage (triglochin
palustre) var meget almindelig; almindelig var siv, traadsiv
(juncus fili f or mis), ryll-siv (jun’cus articulatus) og skogsiv fjuncus
alpinus).
Almindelig var ogsaa eng-hvein (agrostis vulgaris),
sump-rævehale (alopecurus geniculatus), sølvbunke (aira ccvspitosa), snegle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
