Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFAI.D, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER 1 LER.
145
bækkesig. Dernæst var der en del smaavande paa leret baade
vestenfor og østenfor «øen».
Mange af disse vandsamlinger viste allerede i 1898 en
forbausende rig plantevækst, baade mange arter og af flere arter ogsaa
mange individer. I vandet havde der udviklet sig typiske
vand-plantesamfund, og ofte var der karakteristiske sumpplanter i krans
langs bredderne. De planterigeste tjern var at finde i grusbeltet.
Ved 12 smaavande var vegetationen temmelig ens udviklet ved
dem alle. Bunden bestod mest af fint, slamlignende materiale.
Af egentlige vandplanter voksede her 3 arter vandaks og 2 arter
pindsvinknop. Kundt bredderne voksede elvesnelden (equisetum
fiuviatile) ofte i rige samlinger, halvgræs, siv, ialt omtrent
23 arter. Hestehale (hippuris vulgaris), sump-rævehale (alopecurus
geniculatusj og catabrosa aquatica dannede den eneste vegetation i
flere smaa, særlig grunde pytter og vokste her meget tæt.
En del planter var knyttet til mere fugtig bund end gruset
i almindelighed og voksede helst i de nævnte smaavandes
omgivelser.
Væsentlig samme vegetation som ved tjernene i grusbeltet
var der ogsaa i pytterne paa strækningen langs Follobækken.
Ved de mange smaapytter paa leret var vegetationen langt
mere fattige paa arter og ogsaa fattigere paa individer.
Flere af disse vande besøgtes atter sommeren 1902. I løbet
af de mellemliggende 4 aar havde vegetationen delvis forandret
sig. Et tjern mellem grushauge i den nordvestre del af skredet
omtrent i ret linje ud for gaarden Uglen havde i 1898 en
sparsom plantevækst, som næsten udelukkende bestod af
pindsvinknop (sparganium minimum). I 1902 var det anderledes. Vandet
havde da faaet en særdeles tæt vegetation og holdt paa at gro
helt igjen af elve-snelde (equisetum fiuviatile), som voksede baade
ude i vandet og ved bredderne. Foruden denne plarfte havde
der ogsaa indfundet sig ikke saa faa andre. Indved land
dækkedes bunden af et mostæppe. Desuden var flere andre planter
kommet til.
Ved bredden varder ogsaa vokset frem endel, omtrent
kvarter-høie skud af birk (betula verrucosa), en alenhøi granbusk og et par
buske af en vidje (salix aurita).
Paa skredbunden var der allerede i 1898 vokset frem ialt
105 arter. Planteselskabet var tilfældig sammenbragt og af
ret broget beskaffenhed. Her voksede paa samme jordbund
og tildels side om side myrplanter og skogplanter, engplanter og
almindelige ugræs. Og dog var der paa en vis maade allerede
indtraadt en slags ligevægt i vegetationen. Sammenlignes
forskjellige arters mængde f. eks. paa leret, saa vil man se, at
de planter, som her havde erobret den største plads, netop er saa-
10 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
