Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 149
udlægges landet til slaatteland i nogle aar. Men første aar bliver
der lidet græs, senere bedre. Af det overslammede areal er
opdyrket omkring 400 maal paa søndre side fra Melbj- og ned til
Rosvold, samt omkring 300 maal paa nordre side, fra Haga til
Bjartnes. Statsteig A eller rasgruben antages ikke at være skikket
til opdyrkning paa lang tid.
Oreskogen planter sig af frø, som folger med blandt støv
og sandfyg, som til sine tider har faret voldsomt gjennem
dalen; delvis kommer op friske orerødder, som har fulgt
med raset.
I 1894 udsattes bestemmelsen om, hvorledes der burde
forholdes med de ved skredet i 1893 ødelagte jordstrækninger. De
beskadigede strækninger overlodes til sig selv. Man ventede, til
der «fra naturens side» blev givet «vink til bedømmelse af deri
foreliggende opgave og derved veiledning til dens løsning».
Om fremtidig dyrkning af det heromhandlede areal havde
statens VærdalsRomite ikke noget haab. Den gik ud fra, at der
vilde hengaa meget lang tid, før der kunde være tale om
dyrkning, navnlig af den del, hvorfra raset var gaaet, og at der,
mulig paa enkelte undtagelser nær, ikke vilde være spørgsmaal
om, at de nuværende eiere i tilfælde vilde kunne komme til at
bruge strækningen som dyrket jord. Den var tilbøielig til at
antage, at den største del af heromhandlede terræn først burde
søges skogbevokset for derefter lidt efter lidt at tages under
dyrkning.
Statens Værdalskomite mente, «at den ødelagte strækning
bør erhverves om eiendom af staten som vederlag for det bidrag,
der af statskassen bevilges de skadelidte». Disse vilde efter
komiteens mening ikke paa lange tider kunne gjøre sig nogen
nytte af eiendommene, hvis grændser selvfølgelig var udviskede
og umulige at bestemme. Som vederlag for sine bidrag skulde
staten have disse øde strækninger, der efter komiteens mening
neppe havde værdi. Forsøg paa dyrkning af dele af lerfaldet
blev som nævnt ikke foretaget ved hjælp af de indsamlede
midler.
Størstedelen af de skadelidte grundeiere var ved thinglæst
erklæring forpligtet til at finde sig i de bestemmelser, som af
det offentlige maatte træffes med hensyn til de ødelagte
strækninger.
Efter et senere forslag fra formanden i statens
Værdalskomite, P. Holst, burde kun den egentlige skredgrube søges
beskoget og burde indtil videre være statseiendom under
skog-væsenets bestyrelse, medens den øvrige del af det beskadigede
areal burde deles og med passende arrondering uden vederlag
tillægges de tilstødende gaarde (St, prp. nr. 84. for 1900—1901).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
