- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
156

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(156

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Fangerne udplantede i statsteig A 54 000 planter, grau,
buskfuru og norsk furu, de optog 744 løbende m. grøft og optog
8 000 plantehuller.

1 1906 var atter sysselsat en del fanger fra landsfengslet
i Trondhjem. Der udplantedes i statsteig A 42 500 stkr. planter,
gran, furu, birk, pil og svartor.

Plantningsjorden paa skredomraadet er ikke videre god, og
det har derfor lange udsigter med udbytte af de vordende skoge.
Der er megen haard lergrund, som bartræer har vanskelig for
at gro paa.

Efter dette synes de største dele af lerfaldet i Værdalen
efterhaanden atter at skulle blive godt land, naar undtages de
dele, hvorfra skredet udgik, rasgruben. En beplantning med skog
for at skaffe muldjord synes mindre effektiv og mere langvarig
end det arbeide, naturen selv foretager ved de simple planter, som
finder vei ud paa skredet. Men den bedste maade at hjælpe
landet til kultur synes at være dyrkning af erter og belgplanter,
der forsyner den mineralrige jord med kvælstof.

Hærfossens gjennembrud og lerfald og elvebrud i Yuku.

Samme aar, 1893, som det store lerfald gik nede i Værdalen,
hjemsøgtes den øvre del af samme herred i Vuku af en ny ulykke,
der vel ikke har kostet saa mange menneskeliv, men ikke desto
mindre er meget ondartet, da den i sine folger rækker ned
gjennem aarene og stadig volder tab og er en kilde til plage.
Hærfossen, 20 km. ovenfor Værdalsøren, forsvandt, idet Vær
dalselven tog nyt lob i ler.

Elven i Vuku laa ved Hærfossen i fast fjeld, men i
nærheden af fossen fandt elven vei over en ryg af ler og skar sig
igjennem denne, saa at Hærfosseu blev tom paa én nat (se pl. II).

En del fossefald er svagt bygget. Hvis de løse afleininger
af ler, sand og aur i lavere niveaner forsvandt, saa vilde flere
af de betydeligste fosser i det sydlige Norge forsvinde. Dette
er ikke alene en rent teoretisk geologisk sandhed, men en sag
af praktisk betydning, saaledes som Hærfossens gjennembrud i 1893
og Breifossens forsvinden i Giltelven i 1903 viste.

Hærfossen laa i en rende i det faste fjeld, hvilken den selv
havde udgravet; paa elvens venstre bred lidt ovenfor fossen
bestod landet af ler, i hvilket der, antagelig i juli maaned 1892,
havde fundet en udglidning sted, saa at der paa elvens venstre
side kun stod igjen en kam af ler. Elven strømmede rolig
ovenfor faldet, og vandet naaede ikke op til lenyggen; men den
12te september 1893 blev der, efter vedholdende regn, flom i
Værdalselven, og vandet naaede op over lerkammen; der blev da
en fos i ler udover kammen; det varede ikke længere end til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free