- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
159

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LERKALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I LER.

159

gjelet i fast fjeld og til at udhule alle hine jættegryder, som nu
ligger i det tomme fosseleie, og tillige er alt det ovenfor liggende
terrasseland skaanet, fordi elven har strømmet med ringe fald og
derfor ikke har faaet anledning til at sænke sig.

I korthed kan det siges, at elven, idet dalen var fyldt af
ler, kom til at flyde høit oppe paa dalsiden, og naar nu leret
gjennemgraves, sænker elven sig langs den dalside, over hvilken
den før har ligget. Ovenfor Hærfossen flød elven tidligere bred og
med sagte fart, over en med elvegrus bedækket lerbund (pl. II).
Da den for omtalte lerkam eller levninger af terrassen paa elvens
sondre side blev gjennembrudt, og elven sank, havde dette den
indflydelse, at der ovenfor fossen, hvor elven strømmer over ler,
blev større fart, og elven paabegyndte da den række af
gjennembrud,. undergravninger og udvaskninger med ledsagende lerfald,
som senere skal omtales, og som endnu vil fortsætte i lang tid,
før elven er helt færdig (pl. III og IIII).

At et gjennembrud vilde ske her ved Hærfossen, var
forud-seet, og undersøgelser af situationen var foretaget. Der fremkom
to forslag, et om ved minering at udvide og sænke fossen saa
meget, at den i flomtiden ikke kunde naa opover lerryggen. Denne
udvei vilde have den ulempe, at fossen, jo dybere den sænkedes
ned i sit leie i det faste fjeld, vilde grave desto dybere i leret
ovenfor, paa grund af den forøgede strømhastighed, og det var
derhos selv med en sænkning af hele 1.5 m. og en betydelig
udvidelse ikke givet, at hin ryg ikke vilde oversvømmes. Arbeidet
med sænkningen vilde blive kostbart, og sandsynligvis medføre
erstatningskrav for udgravning paa de ovenfor liggende gaarde.
Udglidninger i terrassen eller lerryggen kunde derhos lige godt
fortsætte og foraarsage gjennembrud.

Det andet forslag gik ud paa ved en jordvold at hindre
flomvandet i at stige op over den omtalte kam, og denne vold
vilde sandsynligvis have forhindret eller ialfald kunnet udhale
katastrofen i meget lang tid; bevilgningen til en saadan jordvold
var i 1893 givet af storthinget, og arbeidet var allerede
paabegyndt, da det befrygtede gjennembrud fandt sted om aftenen
den 12te september 1893.

Efter vedholdende regn voksede nemlig Værdalselven saa
høit den 12te september 1893 om eftermiddagen, at den naaede
opover den ovenfor omtalte lerkam. Denne kam var paa et sted
paa den søndre side saa bråt, at der kunde loddes ca, 16 m. ned
fra kammen. Vandet flød, efter hvad øienvidner beretter, først
over i en liden straale, men udvidede sig snart saa meget i
lerfeltet, at den udover eftermiddagen var en stor elv. Den faldt
i en ordentlig fos i ler, og leiet i leret var da saa steilt, at man
kunde se imellem fossefaldet og den bagenfor staaende lervæg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free