Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERKALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I LER.
161
Situation ved fossen i begyndelsen af juli maaned 1894 er
fremstillet paa pi. III efter et af hr. assistent Helge Steen i
slutningen af juni maaned 1894 optaget kart.
Elven flyder da vistnok over fjekl (fra høide 55.32 til 45.75),
men lervæggene paa elvens venstre side blev snart ødelagt, og
den sidste levning af fossen forsvandt, og elven sænkede sig
yderligere (se kart I III).
Følgerne af gjennembruddet viser kart IIII.
Foruden de umiddelbare følger af det første gjennembrud
den 12te september 1893, de store vandmasser med ødelæggelse
af Østnesbroen og af dyrket mark paa det sted, hvor elven brød
igjennem, har denne forandring af elvens leie ved Hærfossen havt
vidtrækkende følger for den ovenfor liggende bygd.
Ovenfor Hærfossen er dalens midtre partier, som før berørt,
udfyldt af lerlag af betydelig mægtighed. Saalænge elven laa
høit der, hvor den styrtede ud øverst ved Hærfossen, var
hastigheden ovenfor i elven ringe; faldet var fra foden af den ovenfor
liggende Granfoss til den øvre del af Hærfossen kun 7 m.; vandet
flød stille i et leie af en variabel bredde, ofte over 100 m. (se
pl. II), og i dette laa der tilrundede elvestene, fra en næves, op
til et hoveds størrelse, og desuden mindre stene og elvegrus, i
regelen med en mægtighed op til 2 m. Derunder laa, saaledes
som det senere har vist sig, leret i horisontale regelmæssige tynde
lag, hvilke i forskjellig dybde hvilede paa et af krystallinske skifere
bestaaende fast fjeld med uregelmæssig overflade. Tilstedeværende
skuringsmærker viser, at dette fjeld har bevaret sin
overfladeform, saaledes som det var ved istidens slutning, og det er
tydeligt nok, at leret er afsat direkte paa isskuret, fjeld.
Efterat elven havde forlagt sit leie ved Hærfossen og
strømmede med fart over ler, var for det første det ler, som laa
direkte under elveleiet, hjemfalden til bortførelse. Elvestenene,
som beskyttede bunden, da elven flod rolig, kunde ikke længer
ligge stille, efterat der var kommet stryk; leret blottedes for det
sterkt strømmende vand, udblødtes og bortførtes, og elven grov
sig stadig nedover. Stryket blev, eftersom elveleiet blev dybere
længer nede, stadig sterkere opover. Efter det første
gjennembrud var elven under sin gravning naaet saa langt op som til
gaarden Bynen, eller 1.6 km. ovenfor Hærfossen, da gjennembruddet
af 3dje mai 1894 skede. Herved fordybedes elveleiet end yderligere
8 m., stryket i elven blev sterkere, og denne avancerede hurtigere
paa sin vei videre opover.
Medens elveleiet, som før berørt, var bredt, op til 100 m.
og mere, blev det, naar elven naaede ned paa leret, hurtig smalere,
idet den grov sig ned efter midtstrømslinjen (sammenlign kart
H, III og IIII). Dens bredde indskrænkes da i begyndelsen til ca.
11 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
