- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
212

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Hoøen og Hovikeu gaard er en god havn paa 8 favne med
ler-og sandbund. Inde i Lyngenfjord mellem Bangsundholmerne og
Strømneslandet er der god havn i hele sundet paa 14 favne med
ler- og sandbund. Længer syd i fjorden findes stoppepladse i
Altviken og Fæviken. Henimod udløbet af Namsen elv kan man
ankre paa følgende steder: mellem Kvaholmen og landet, i
Prest-viken, i Storviken, samt i bugten østenfor denne, og i Anfindviken,
ved hvilken ladestedet Namsos ligger.

Foldenfjord. Vil man ind Foldenfjord, holdes ind mellem
Sørhunden og Bjøroværet, siden langs vestkysten af Otteroen og
op under Steinene, hvorfra man kan holde ind Foldenfjord, der er
fuldkommen dyb og ren med undtagelse af Mefaldstarren midt i
fjorden.

Foruden havnen i Brakstadsundet kan man ogsaa søge havn i
Apelvær; løbene er trange og vanskelige at kjende; lods kan tages
fra Apelvær. De øvrige havne længere ind i fjorden er ved
Smedneset, hvor man lober klos under pynten; naar denne er
passeret, styres mod husene, og der ankres i bugten paa 4—5
favne, ler- og sandbund.

Imellem Purkholmen og Hatholmen ved mundingen af
Lang-vaag paa nordsiden af Foldenfjord er der havn paa 4 favne,
ler-og sandbund. Der er stoppeplads længere inde i fjorden under
nordøstenden af Buøen i øst for busene.

liødsundfjord. Vil man gaa ind Rodsundfjorden, mellem
Joen og Otterøen, da styrer man fra havet henimod Otterøen
og langs dennes vestkyst; grunden Stokgrunden bryder næsten
altid; naar man ser fjorden aaben, kan man holde ind, der er
ingen grunde eller skjær at frygte.

Stoppeplads er Saltbuviken under Otterøen. I bugten ved
gaarden Strømmen paa øen Elven er en havn.

Gyltefjord. Vil man gaa nordenom Jøen og derfra ind
Gyltefjorden, kan man enten, naar Brakstadsundet er aabent, holde
ind dette, eller man holder op under Flottra og Steiuene og styrer
derfra østefter, indtil Gyltefjorden aabner sig, og holder da ind
denne. Under pynten ved Fosnes eller under Gyltneset stikker
grunde ud omtrent 2 kabellængder. Gaar man igjennem
Brakstadsundet, da er der en god havn i bugten ved gaarden
Brak-stad paa 4—6 favne, ler- og sandbund.

Naar man er kommen ind Gyltefjorden, er der stoppepladse
for mindre fartoier i de smaa bugter mellem gaardene Tingstaden
og Kjelbotn.

Fra Gyltefjorden kan man komme længere ind i
Namsen-fjorden, ved at gaa igjennem Nordsundet, eller man holder
syd-efter over Seierstadfjorden og siden gjennem Surviksundet. Disse
sunde og Lokkaren er fuldkommen rene og seilbare, men i dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free