- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
220

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Galgsøsund er 1.3 km. langt og ligger mellem Hustad og
Inderøen herred.

1 Hustad herred danner Beitstadfjorden Hemrébugten nord for
gaarden Hemre og bugten indenfor Aalbergholmen.

Stenkjærfjorden kaldes Beitstad fjordens fortsættelse mod øst;
den støder mod syd til Hustad herred og Sparbu herred. I Hustad
herred danner den to større bugter, nemlig:

Skjelvaagen, 1 km. lang, gaar ind til gaarden Skjelvaag. I
Kroksvaag mellem Hustad herred og Sparbu herred er ankerplads.

I Sparbu danner Stenkjærfjorden Frøsetvaagen, der gaar ind
til Leingaardene. Den er meget grund i den indre del; der er
ankerplads for smaafartøier ved Skaliolmen. Ellers er kystlinjen
i Sparbu næsten ret.

Havnepladse for baade og mindre fartøier i Sparbu er
Bolungnes og Nøst.

Stenkjærfjorden er ved Ogndalen herreds kyst meget grund.
I Egge herred danner den bugterne Lundleret, Eggebogen og
Sten-kjærleret; i den ytre del af Eggebogen indenfor Bogatangen er
der ankerplads.

Bunden i dissfe bugter er opslammet, saa at ved fjære store
strækninger ligger tørre.

Stenkjærfjorden danner i Solberg hovedsogn i Beitstaden
flere bugter; udenfor disse ligger nogle smaaøer, som Aspøen,
Langøen, Kalvøen, Hoøen og Skjær.

Ankerpladse for smaafartøier er der ved Vaggen og i
Skevik-sundet indenfor Langøen. Fjordens kyster er i regelen lidt steile
og i de større bugter saa opslammet, at ved fjære sjø store
strækninger ligger tørre.

Beitstadsundet gaar fra Beitstadfjorden forst nordlig til Malme
med omkring 1 km.s bredde, begrændset af dyrkede, temmelig tæt
bebyggede bakkeskraaninger. Nord for Malme bøier det
nordøstlig med 0.5 km.s bredde til Stromnestangen; indenfor denne
udvider Beitstadsundet sig til Hjellebotn, der er 4.4 km. lang fra
øst til vest, men kun omkring l km. i nord og syd; en arm,
Hjellosen, gaar nordlig ind forbi Hjellan.

I Beitstadsundet kan storre fartøier gaa helt ind i Hjellebotn.

En arm af Beitstadfjorden er Verrasundet, der i sydvestlig
retning skjærer 21.5 km. ind i Verran herred. Det er i mundingen
mellem Strømsnes og Sund kun 0.6 km. bredt, udvider sig noget
indover og er mellem Oldenvik og Svedjan 2 km., men aftager
igjen og bliver mellem halvøen ved Hovd og Langnes —
Trang-sundet — kun 150 m. Indenfor udvider det sig igjen til
omkring 1 km. og fortsætter 5.5 km. mod sydvest, hvor det
slutter med de to bugter ved Tangstad og Vaagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free