- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
255

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

25

2.30 km.2 stort, til pladsen Aadalen, her boier den vestover og
falder forbi Sø r rn o ud i Movatn (89 m. o. h., 6.9 km.2 stort), gaar
videre gjennem dette langs grændsen mod Aasen herred ud i
Hoklingen (88 m. o. h., 6.14 km.2 stort) i Aasen herred.

[Store Grønuingelven optager i Skogn Aarengelven, som
kommer fra egnen mellem Brølivola og Haarskallen og rinder forst
sydlig og derpaa vestover syd om Brølivola og falder forbi
Trætli-plads ud i Store Gronningelv.

Haavatns atlob gaar nordøstover fra Haavatn (260 m. o. h.),
kommer mellem Haugaaskammen og Mataasen ind fra Aasen
herred, gaar i Skogn et stykke nordøstover, boier saa skarpt mod
nordvest forbi Mølnaa og derpaa nordover ud i Movatn.

Buranelven kommer fra egnen syd om Skjotingen og gaar
vestover forbi Burtangpladsene ud i Movatn i Skogn.

I Skogn herred faar Hoplenvasdraget navn af Fossingelven
og gaar vestover ud i Hammervatn (23 m. o. h., 5 km.2 stort);
først hvor den gaar ud af dette, kaldes den Hoppelelven; efter
et kort lob falder den ud i Leangfjorden.

De store sjoer i vasdraget hindrer store fiomme, og elvens vande
fryser ikke. Der er en liden dam ved udlobet af Hoklingen.
Fossingelven fører noksaa stor vandmasse; den danner nogle
mindre fossefald.

Ved udlobet i Hammervatn nær Aasen jernbanestation er
der saaledes flere fald af en samlet høide af ca. 55 m., der
delvis er udnyttede til to møllebrug, to sagbrug, et meieri, et, farveri,
en orgelfabrik, frørenseri, to mindre snedkerverksteder og til
tærskeverk. Ved udløbet i sjøen nær havnen er en fos ca. 20 m.
høi. Denne fos er udnyttet til en tekstilfabrik og elektrisk
lysanlæg (Nydalens fabrik), en mølle, to sagbrug og et meieri.
Jernbanen fra Hell til Sunnan gaar over vasdraget nær et af
Fos-singelvens største vandfald.

Der flødes ikke tømmer, men en del favneved, som afsættes
til Trondhjem. For denne flodning er der damme i endel af de
større bække og smaaelve.

Navnet Hoplen har gammel form Huppla og staar maaske i
forbindelse med verbet hoppe. Elven danner en række fosser.

I Aasen optager Hoppelelvens vasdrag Hoemselven, som
kommer fra egnen vest for Mataasen og strømmer østnordostlig
ud i Movatns sydende.

Hoplen optager videre i Aasen herred Hoppelbækken, som
kommer fra det lille gjel mellem gaardene Grindeaasen og
Kleven, gaar et kort stykke østover, men bøier saa mod vest og
falder ved Hoplengaardene i Hoppelelven.:

Hoppelelvens nedslagsdistrikt er 186 km.2

Vikelven i Frosta kommer fra skaret mellem Hoemskammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free