- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
269

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

3 1 9

lænde og saa melle lü fjeldsider til larden Edberg; saa gaar (len
tildels mellem dyrkede bakker med bugtet lob og falder vest for
Fornes ud i Fossemvatn. Gjennem flette vasdrag flødes tommer,
og for flodningen er en dam for Hatlingvatn.

Ved Fornes er en bro over elven og ligeledes er bro øst for
kirken for veien, der gaar til Finstadgaardene.i

Snaasenvatn er den største indsjø i Nordre Trondhjems amt,
23 m. o. h., 119 3 km.2

Som hovedvasdraget ovenfor Snaasenvatn kan Grana
(Storaas-elven) betragtes. Grana gaar i Snaasen herred fra Fisklosa, hvor
endel bække samler sig fra Plukketjernfjeld og Søndre
Gauptjern-akslen, nordlig og nordvestlig, til den kommer ned i dalen syd
for Storaasen, hvor den danner Seisjøen, gaar saa gjennem
Seisjø-myrerne og Nøstmyrerne og videre med jevnt, svagt fald og
bugtet løb gjennem dalen mellem Andorfjeld og Tjæredalsfjeld ;
den danner ved Aunsand sæter Aunsandfossen, der er en høi fos.
Herfra gaar den sydvestlig mellem bratte bakkeskraaninger, boier
vest for Gravbrøt næsten sydlig mellem dyrkede, beboede
bakkeskraaninger, gjør ved Svarva en bøining, saa gaar den vestlig til
Snaasenvatn. Grana danner Vaagsfossen og rosfossen-, der er
møllebrug, sag og teglværk.

Denne elv fører meget vand; den kan neppe vades noget
sted paa strækningen nedenfor Andörelven. For dødningen er
den af betydning, og endel tømmer gaar gjennem den.

Broer er der ved Gravbrøt, ved Mona, ved Svarva og ved
Fagerbækken.

Biel ve er: Øiingselven kommer fra Store Øiingen, 390 m. o. h.,
gaar nordlig, danner Lille Øiingen, fortsætter østlig og falder i
Grana mellem Seisjømyrerne og Nøstmyrerne.

Andörelven gaar fra Andorsjøen, 353 m. o. li., nordvestlig og
falder ud kort ovenfor Nysæter. Ved elvens udløb af sjøen er
en mindre dam.

Skjærva, der under navn af Gjeila kommer fra Andorfjeldets
nordskraaning, gaar nordlig ned i skaret ved Holmen, bøier her
mod sydvest gjennem dalen ved Andorfjeldets nordskraaning og
danner Skjørsjøen. Under navn af Skjærva fortsætter den nedover
forbi Skartnes og Gravbrøt, hvor den syd for sidstnævnte gaard
falder i Grana. Skjærva eller Skartneselven danner en fos,
Skartnesfossen, med omtrent 40 m.s faldhøide.

Vest for Gravbrøt er der en bro over elven.

Den optager Buraaselven, der kommer fra Lauhattens
øst-skraaning og gaar østlig, til den kommer ned i Flaamyren; her
bøier den sydlig og gaar med svagt fald mellem låve, myrlændte
bredder med bugtet løb til sydkanten af Søndre Landsemmyr;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free