- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
293

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vasdhag.

293

paa 13 m.s høide tilsammen; ved udløbet af Salsvatnet er en
tømmerlense. Tømmeret fores herfra i rende til sagbrugene.

Moelven ører op ved mundingen. I flomtiden om vaaren er
det ved fjære forbundet med vanskelighed og tildels umuligt at
ro tillands ved nøstene i elven.

Over Moelven fører bro ved udløbet af Salsvatn.

Salsvatn er et stort vand, udgjør 49 km.2, ligger 13 m. o. h.
og er 445 m. dybt.

Paa sydsiden optager Salsvatn Hennelven, som har sine kilder
i Here smaatjern i Vemund vik herred, gaar nordlig o fer i Fosnes
herred, overskrider herredsgrændsen under navn af Storengelven;
ovenfor Skogahus er en fos. Her bøier elven i vest, danner Ostre
og Vestre Storengvatn, bøier ved Ormeng sæter i nord mellem bratte
fjeldsider; kaldes nu Hennelven, udvider sig til Lillevatn og falder
forbi Henne i den østlige bugt af Breiviken.

Sakselven har sine kilder i smaatjern paa Grønningsfjeldets
nordside, dels i Fosnes herred og dels i Holandet herred. Fra
Lundvøtn gaar vasdraget under navn af Lvndvaselven mod sydvest
og vest ned gjennem Elvedalen, bøier mod nord under navn af
Sakselven, udvider sig vest for Saksen til Sakstjern og falder forbi
Eiden i Salsvatn paa sydsiden. 1 kin. øst for Saksen er en fos.

Der er ikke foregaaet nogen flødning i de senere aar.

Skrøvdalselven kommer i Hølandet fra myren vest for
Almaas-grønningen og paa Krokvasfjeld; elven gaar nordvestlig gjennem
Skrøvdalen ind i Fosnes herred. Her gaar den med jevnt løb
nordvestlig ned igjennem Skrøvdalen indtil Skrøvstadhyllen, hvor
der er en større fos. Syd for Skrøvstad optager den
Kvernvas-elven, der med sydvestligt løb kommer fra Kvernvatn og falder ud
i Skrøvstadvatns østre ende, hvilket er den østlige fortsættelse af
Salsvatn. I Skrøvdalelvens øvre løb er en dam.

De elve, som falder fra nord i Salsvatn er smaa; men af
betydning for flødningen.] Moelvens nedslagsdistrikt er 427 km.2

Elve, som udmunder nordenfor Moelven. I Kolvereid
udmunder Opløelven, som kommer fra Svartvatn i Foldereid herred,
gaar sydvestlig over herredsgrændsen og danner Storvatn, 126 m. o. h.,
8.26 km.2 stort. Fra dette gaar elven nordvestlig, danner et lidet
tjern og derefter Liavatn, 91 m. o. h., 1.50 km.2 stort; under
navn af Liaelven gaar den nu mellem myrlænde og faar ved
Sund-nes navn af Opløelven og fortsætter med lidet fald til Opløfjorden,
hvor den falder ud forbi Salsbruget.

[Tilløb paa sydsiden er: Fra Kjøringsvatn paa grændsen mod
Foldereid herred kommer en mindre elv, der danner Sandvatn,
134 m. o. h., 2.30 km.2 stort, fortsætter i sydvest, danner
Lang-vøtn og falder i Storvatnets sydlige del.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free