Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
det sydlige Norges bonder; mange tror, at det kommer af den
nære forbindelse med svenskerne, som aarlig kommer fra
Jemte-land i stort antal til Levanger marked, og disse har længe staaet
i ry som dygtige landbrugere.»
De herreder som ligger lavt, og som bestaar af skifere med
lerafleininger, har, som berørt, et stort areal af ager og eng.
Følgende skiferherreder har mere end 20 pct. liggende under
60 m.: Stjørdalen 58 pct., Frosta 47, Ytt er aen 57, Inderoen 28, Rora
34, Hustad 61, Egge 34 pct., og i disse herreder er arealet af
ager og eng: Stjørdalen 47.4 pct., Frosta 28.il, Ytterøen 31.4,
Inderoen 28.5, Røra 26.9, Hustad 29.2, Egge 18.6 pct.
I)e andre herreder i amtet, som har over 20 pct. af sit
areal liggende under 60 m., er Vikten 85, Nærø 72, Leka og
Gravik 35, Fosnes 27, Kolvereid 26, Flatanger 23 pct., men da
disse herreder væsentlig bestaar af granit og gneis, kommer
arealet af ager og eng ikke paa langt nær saa høit, trods det,
at herrederne ligger lavt; saaledes har Vikten kun 3.6 pct. ager
og eng, Nærø 9, Leka og Gravik 2.4, Fosnes 1.7, Fiatanger 2 pct.
Skiferen samt sand- og aurudfyldningerne op efter dalene
giver ogsaa bedre skogbund end graniten.
Ude mod kysten i Namdalen fogderi er landet oftest uden
skog; der er nogne, tilrundede granitkoller og granitoer, hvorved
maa erindres, at her er det ikke alene graniten, men ogsaa
klimaet med den evige uro i luften og derhos den sterke brug
af skogen i ældre tid, der gjør, at landet nu oftest er snaut.
I Indherredsbygderne, hvor forskjellige skifere danner
underlaget for det dyrkede jordsmon, og hvor desuden de af
havet afsatte afleininger af ler med sand forekommer, er landet
som regel meget frugtbart, og her har jordbruget fra
umindelige tider været hovednæringsvei og tildels saagodtsom den eneste
næringsvei. Det er fra gammel tid en af landets bedste
jordbrugsegne. Korndyrkningen er paa de fleste steder nogenlunde
sikker; poteter og turnips slaar godt til, og de fleste fodervækster
kan dyrkes med fordel.
I Stjør- og Værdalen er jordsmonet ofte muldblandet sand,
ellers er ler den herskende jordart, dels stivt og haardt, dels
muld- og sandblandet. Enkelte gaarde har muldjord med sten.
Jordsmonet er frugtbart i Skogn, der har sand- og muldblandet
ler. Frosta har sandblandet ler- og muldjord, ofte stenet.
Jordsmonet i Inderøen fogderi er vel skikket for kornavl;
mange steder er jorden besværlig at rydde for de mange stene.
De lavtliggende dale i Stjør- og Værdalen er ogsaa gode
kornbygder.
Til dal- og fjeldbygderne hører enkelte bygder i Stjør- og
Værdalen fogderi, de nordlige bygder af Inderøen og de indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
