Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
365
ligere kjobere. Paa den tid, han kjøbte godsene, var det god
tid for trælasthandelen. Fragterne var ualmindelig fordelagtige,
og prisen paa trælast naaede en før ukjendt høide.
Ved Miillers død i 1818 var allerede trælasten lav i pris,
og hans gods blev ved skifteauktion i 1819 kun betalt med
28 749 spd. af grosserer Hilmur Meinche i Trondhjem, født 1767,
død 1830, tilhorende en indvandret kjøbmandsfamilie fra Slesvig.
Meinche kjøbte til godset Tokstad samt Sul ålmenning og
Indal ålmenning. Efter Meinches dod solgte hans enke i
1832 godset til grosserer Nikolai/ Jenssen i Trondhjem for
32 000 spd. Han var søn af kjøbmand Mads Jenssen, som i
1818 indvandrede til Trondhjem fra Holsten. Nikolay Jenssen
var en driftig mand, kjøbmand og skibsreder; han eiede
Mostad-markens gods og jernværk; en tid eiede han Fossum brug i Stod.
Han var direktør i Norges bank og storthingsmand for Trondhjem.
Som eier af Værdalens jordegods kom han i grændsetvist med
staten angaaende grændseskjellene mellem hans gods og de
tilstødende statsalmenninger. Jenssen blev i 1854 dømt for ulovlig
hugst i statens ålmenning af en nedsat kommission, men blev i
1866 frikjendt af høiesteret. Efter hans død i 1867 blev hans
forretning dreven af hans to sønner Chr. og N. Jenssen; disse
sloifede de sidste af godsets tidligere fossage og opførte i 1871
Værdalsørens dampsag.
Senere gik Værdalens jordegods over til et aktieselskab paa
120 aktier a 5000 kroner under navn af Værdalsbruget. Aktierne
eiedes hovedsagelig af Jenssens slægtninge. I 1903 maatte det
meste af bedriften lægges til Levanger, hvor der opfortes sagbrug
og høvleri. Efter de store lerfald i Værdalen og efter Hærfossens
gjennembrud var nemlig Værdalselvens udløb blevet uskikket for
udførsel, og det lerholdige vand virkede skadelig paa skuren af
det dyndbelagte tømmer. Tømmeret flodes i bommer paa 1500
til 2 000 stokke ad gangen, men flødningen er besværlig, da
Værdalselvens udløb er udsat for vestlige vinde.
Tommeret til begge sage i Levanger og paa Værdalsøren
skaffedes hovedsagelig fra brugets egne skoge, der har et areal
af omkring 345 000 maal.
Værdalsbrugets samlede areal udgjør noget over 900 000 maal,
hvoraf 500 000 optages af snaufjeld; saa er der myrer og store
indsjøer og 12 900 maal dyrket jord. Ikke lidet tommer kjøbtes
fra statens almenninger og af indenbygds og udenbygds skog og
fra Sverige; Værdalselven gjennemløber nemlig under navn af
Straadola først betydelige strækninger i Jemteland.
Værdalsbrugets eiendomme ligger i Værdalselvens og bielves
dalfører. I midten ligger Kverndalens ålmenning omgivet af
godset og i ost Indalens ålmenning, som en smal stribe mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
