Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
1813. 1900.
Hl. Hl.
Hvede...... — 6
Rug....... 90 3
Byg....... 722 1 176
Blandkorn..... — 63
Havre...... 8 340 5 166
Poteter...... 2 780 10 440
Om sædskiftningen i Snaasen i 1806 til 1817 oplyser S. B.
Brun, at i den gjødslede ager saaes det første aar byg, andet aar
byg eller halvbyg, tredje aar havre, og denne sidste undertiden
4 å 5 aar i rad.
Om jordbruget i Stjordalen i 1835 oplyser Kraft, at der
pløiedes om høsten til kornsæden. Om vaaren overharvedes den
pleiede ager en til to gange; derpaa saaedes, og kornet harvedes
ned. Man gjødslede til byg, og gjødselen udkjortes sidst paa
vinterføret, spredtes, naar ageren var harvet, og sæden harvedes
med gjødselen. Til vinterrug oppløiedes gjerne gammel ager, som
havde hvilet. Ordentligt sædskifte kjendtes ikke. I almindelighed
toges 2, 3 eller 4 havrehalme efter bygget, og derpaa udlagdes
ageren til græs i nogle aar.
Ved Mære landbrugsskole er nu indfort et 7-aarigt omlob,
nemlig: 1 havre, 2 rodfrugter, 3 byg, stivstraaet havre eller
grønfoder, 4—5—6—7 engskifter.
Tidligere var dyrkningen af erter noksaa almindelig i større
dele af Trøndelagen. De fleste gaarde havde erter til husbehov
og mange lidt til.
Men dyrkningen af erter gik tilbage, og den forsvandt
saagodtsom en tid. Nu holder den paa at komme op igjen.
Erterne er paa sin plads paa de stive lerjorder og de skarpe
sandjorder.
Det svage brug viger nu pladsen for et sterkere. Det gamle
brug søgte at spare ved at lægge mindst mulig penge og arbeide
i jordbruget. Derfor blev nydyrkning og grundforbedringer
indskrænket, og mange steder blev agerland udlagt til havnehager
og markslaatter. Omkring 1890 hed det, at mest mulig dyrket
mark skulde lægges ud til varig eng, gjødselen skulde bruges
som overglodsling, leiet arbeidshjælp skulde soges undgaaet, og
alle indtægter tages gjennem fjøset o.s.v.
Denne retning svækkede landmændenes økonomi, og der er
et tydeligt omslag.
Der dyrkes meget turnips indover Indherredsbygderue, men
der burde dyrkes mere. Der er ualmindelige gode betingelser
for turnipsdyrkning, og turnipsen er her den mest aarsikre og
den mest ydende. Jordbruget og kvægholdet bliver mere uaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
