- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
420

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35(j

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Vistnok har (ler her, som i de fleste andre bygder i amtet, været
indblandet en del ayrshire, men indblandingen har ikke været
saa sterk, at ayrshirepræget har slaaet igjennem undtagen i enkelte
besætninger.

I Lierne. Trones og Rairviken er sommeren kort, vaaren
indfinder sig sent, og vinteren kommer tidlig; i disse egne er
fædriften det vigtigste, da korn og poteter ofte mislykkes. For var
en blanding af ayrshire meget yndet i Namdalen, men nu er det
stedegne kvægs fortrin sterkt fremholdt; dette kvæg er kollet med
hvid eller sort grundfarve og forholdsvis lidet af bygning, men
melkemængden kan ved godt stel bringes op i 2 400 og
undertiden 3 000 liter pr. dyr pr. aar. Kraftfoder anvendes i stor
udstrækning, og da melkeprisen er baseret paa fedtgehalten, har
gaard brugerne ved kontrolforeninger lagt sig efter rationel
behandling af sine dj’r, idet hvert dyr tilveies straafoder og
kraft-foder i forhold til melkeydelsen; avlsokser er anskaffet i flere
bygdelag.

I Kolvereid har kjørene nogenlunde god kropsbygning og er
vel udviklede melkere; der har været indblandet eu del
ayrshire-og telemarkskjør, og i de sidste aar lidt af beitstadracen. l)en
overveiende del af dyrene er dog stedegne.

I Foldereid er der det stedegne kvæg og desuden ayrshire,
telemarkskvæg og beitstadrace i forskjellige krydsningsgrader. Der
er saaledes blandingsdyr af forskjelligt slag. Det stedegne kvægslag
søges her ophjulpet. Det er vanskeligt at faa gode okser af det
stedegne slag. Dels opdrætter de for kleint, dels sælges de, før
de endnu er avisdygtige.

Ude ved fiskeværene i Ytre Namdalen staar landbruget ikke
hoit. Fjøsene er bygget af græstorv og saa låve, at en voksen
mand vanskelig kan staa opreist. Kjørene fodres næsten mest
med taug og fiskeaffald, er smaa og kantede med en usædvanlig
tyk og sterkt behaaret hud.

Mindst fremmed indblanding synes der at være paa Joen i
Fosnes. Kjørene her er gode, ikke netop store, men dybe, kraftige,
harmoniske dyr med godt udviklede melkeorganer. Okserne
derimod er mindre gode, ligesom der i Namdalen overhovedet er
mangel paa brugbare okser.

Faar. Fra gammel tid har der i amtet været en god
faare-race, den saakaldte tautrarace.

Tautraracen horer hjemme paa Tautra og stammer efter
udseendet at domme utvivlsomt fra spanske merinosfaar
(land-brugsdirektør ./. Smitt). Bygningen af hovedskallens form med den
krumme næseryg, de spiralformede horn og tillige uldens udseende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free