- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
423

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

423

holdet. Uldproduktionen kommer i anden række og maa betragtes
som en biindtægt ved faareholdet. De oversjøiske lande
producerer megen og fin uld, og uldpriserne er saa låve, at et
faare-hold for uldens skyld maa bringe tab.

Der maa holdes sauer, som vokser forholdsvis hurtig, men
som samtidig har noget af naturfaarets haardførhed.

De norske sauer er smaa og vokser sent. Tautrafaaret er
lidet, vokser langsomt og har en uheldig form af kroppen,
deier langstrakt, smalbygget og grund med liden kjødmasse;
slagtevægten er sjelden over 25—30 kg. hos ældre vædere. Lammene
udvikles sent, saa de har liden slagtevægt. Derimod er ulden
fin, saa det med hoie uldpriser var et godt faar at holde paa.

I Stavanger amt har man længe havt cheviotfaaret. I sit
hjemland Skotland er dette et fjeldfaar og et udgangerfaar og
derfor haardført.

Af cheviot er i Skotland 2 sorter, en i de sydlige bjergegne
og en i det nordlige Skotland, der mest i dalene.

Det første er mindst med en slagtevægt af 25—40 kg. og
en uldmængde af omkring 2 kg. Det er haardført, temmelig
nøisomt og har en stor væksthastighed. Lammene kommer til
verden i sidste del af april og har i november en slagtevægt af
10—14 kg., og har beiterne været særlig gode, 16 til 18 kg.

Racen har en tæt og lang uld, som ogsaa er fin og betales
forholdsvis godt.

Den anden sort er sutherlandscheviot, som er noget større,
med en slagtevægt fra 30—45 kg. Kropsformen er noget længere,
og det er lidt mere høibenet, dets uld ikke fuldt saa tæt eller
lang, men finere end hoilandschevioten og betales 15—20 pct.
bedre end den anden. Uldmængden er omtrent 2—2.5 kg. pr.
dyr pr. aar. Denne race har en større voksehastighed og
lammene har i 3Va maaueds-alderen ufedede en vægt af 12Va—16 kg.
og paa særdeles gode havnegange 18—20 kg. slagtevægt.
Suther-landschevioten kræver bedre beiter end cheviot, men den vil ogsaa
bedre udnytte de rige beiter og danne en stor kjødmasse. Den
er derimod mindre haardfør og kræver rigere vinterernæring. Hos
os er sutherlandschevioten paa sin plads der, hvor der er rige
sonimerhavnegange, og hvor vinterfodringen er meget god. I
distrikter med gode havnegange tor den være berettiget.

Halvdelen af stamdyrene i Gjero stamschæferi i Rødo er
sutherlandscheviot.

Den lille cheviot synes at være den faarerace, som bør
anvendes her, naar man skal gaa over til et større faarehold.
Den lille cheviot har i Stavanger amt vist, at den er haardfør
nok, at den kan klare sig godt paa et forholdsvis simpelt vinter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free