Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vekstlivet.
453
som oftest lidet af interesse, og specielt har skogen selv kun en
karrig vegetation. For under det tætte tag, som trækronerne
danner, kan hverken sol eller regn naa til at gjöre jordbunden
skikket for planter. Kun saadanne vækster, som paa grund af
sin bygning er mindre afhængige af ydre forhold, kan trives i
granskogen, dog kun paa de gunstigste flækker, hvor der er saapas
aabning, at solstraalerne kan trænge ned. Her dækkes bunden
af mosarter og lyngagtige planter med ganske faa andre arter.
Kun naar granen viger, antager vegetationen en anden
karakter. Saaledes i bevoksninger af løvskog, særlig birkeskog.
Det lettere løvverk, som disse træer er i besiddelse af, tillader
en bedre gjennemluftning af jordbunden og giver den heldigere
belysningsforhold, og dette gjør straks bundvegetationen rigere.
I amtet vil vi foruden paa fjeldsiderne, hvor birken flere steder
danner sit skogbelte ovenfor granens grændse, særlig finde
lovtræerne knyttet til vandbredderne. Langs elve og bække danner
or og vidjer mere eller mindre tætte klynger, og sjøerne er ofte
krandset af birkeskog og orekrat. Her paa disse steder, hvor
fugtighedsforholdene ogsaa er gunstige, kan plantevæksten være
baade frodig og tildels artsrig.
En anden slags lokalitet, hvor det gjerne ogsaa lønner umagen
at søge efter et rigere planteliv, er urer med gunstig beliggenhed
mod solen, og særlig hvis urens underlag er løsere, smuldrende
skifere eller kalksten.
I Lierne herred er væsentlig egnene omkring de store sjøer
botanisk undersøgt. Her er der til afveksling fra den omgivende
granskog ikke saa lidet birk, dels iblandet granskogen, men
tildels ogsaa, som ved Lenglingen og Holdenvatn, dannende rene
bestande. Til oplysning om plantelivet i disse egne skal enkelte
lokaliteter her omtales lidt nøiere.
Paa Høghaugen i nærheden af Aune er der i noget over
450 m.s høide over havet et temmelig blandet planteselskab. Her
findes saaledes for det første endel planter, som helst holder til paa
tørre bakker og i urer, som de» haarede skrinneblom (arabis hir mt a),
den slanke, gulblomstrede hjørneklap (erysimum hieracifolium). den
lille lægeveronika (veronica officinalis), den rodblomstrede, i bladene
neslelignende skogsvinerot (stadtgs silvuticus) og bergmjolken (epilobhtm
montamm). Sammen med disse er der ogsaa karakteristiske
liplanter, som skogstorkenæb (geranium silvaticum) og skogforglemmigei
eller tnariauga (myosotis silvatica), krandskonval eller smalskyrpa
(ronvallaria verticillata) med hængende, hvide, rorformede blomster
i tretallige samlinger fra bladhjørnerne og firblad (paris
quadri-folia). Liljekonval, gjeitskyrpa (convallaria majalis) vokser her side
om side med fjeldplanter, som den vakre, vellugtende fjeld-astragel
(astragalus alpimis), den hvidblomstrede fjeldarve (cerastium alpinum)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
