Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKST LI VET.
455
(struthopteris germanira), hvis lysegrønne, golde blade danner som
en tragt med de langt mindre, mørkebrune, sporebærende blade
i dennes bund. Den hvide skogstjerneblomst (stellaria nemorutn)
staar i ly af det bøie urtekrat, hvilket ogsaa er tilfælde med en
art lerkespore (corydalis f aha vea), en liden glat plante med en rund
knold under jorden, med koblede blade og rødfiolette,
uregelmæssige blomster i tæt, faablomstret klase i stængelspidsen.
I bunden af dalene er det i Lierne, som forovrigt ogsaa ellers
i amtet, flere steder myrlændt; vegetationen paa disse myrer
bestaar for størstedelen af de samme planter overalt. Som eksempel
paa denne slags vegetation kan anføres myrerne i Kvelidalen.
Her vokser der ikke lidet af dvergbirk og desuden almindelige
myrplanter, som ener. multeplanter, skrubbær (cornus suecica) med
røde bær i toppen af den låve stængel, den brune myrhat
(co-marum palustre), forskjellige arter myruld (eriophorum vaginatum,
scheuchzeri og angustifolium), den spæde form af tranebær (oxycoccos
palustris * microcarpus), den rodblomstrede bladlyng (andromeda
jioli-folia) og den lille myrviol (viola palustris).
Furuen, som der ellers i Lierne er meget lidet af, vokser
ogsaa paa myrlænde i Kvelidalen.
Langs elven i Kvelidalen er der endel vidjekrat med
forskjellige arter, nemlig selje (salix caprea), salix nigricans, en stor
busk med mørkegrønne, paa undersiden lyse og prikkede blade,
som bliver sorte ved torring, og desuden nogle, som i
almindelighed har sin væsentlige udbredelse i fjeldtrakter, saaledes de
to sterkt graahaarede arter, hvidgraavidjen (salix glauca) og
myr-vidjen (salix lapponum), foruden den glatte salix hastata.
Sammesteds vokser ogsaa den høie, slanke kongsspir (pedicularis sceptrum
carolinum) med den vakkert indskaarne brungrønne bladroset og
de store lysegule læbeblomster i langt opragende aks.
Endel fjeldplanter gaar i Lierne forholdsvis langt ned i
dalene, saaledes de to sildrer, nemlig snesildren (saxifraga nivalis)
og stjernesildre (s. stellaris) foruden andre som fjeldmjølke (epilobium
alpinum). fjeldarve, den vanilleduftende, fiolette løvtistel (saussurea
alpina), endvidere bjørnebrod eller fjeldsaks (tofieldia borealis), en
liden uanseelig plante med et knippe sværdformede blade ved
grunden og en liden kuglerund klase af gulhvide blomster i
stængelspidsen. Paa mange steder ved elve- og sjøbredderne vokser
den morkfiolette sorttop (bartsia alpina), og den lille vellugtende,
gulblomstrede fjeldfiol er heller ikke sjelden; denne er ved Lian
iagttaget i et for den uvant selskab, idet den her staar sammen
med hvidveis. Denne sidste plante vokser flere steder i Lierne,
saaledes ved sydenden af Limingen, ved Ulenvatn og ved
Aune.
Ved Lian i nærheden af Laksjøen vokser bjørnekam (blech-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
