Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(32
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
herbacea) og chmopodina maritimo med linjeformede, saftfulde blade
og meget uanselige blomster. Begge disse er temmelig
almindelige i amtet, dog især hvor der er skjælsand, de staar nederst i
vandkanten, hvor bunden er lidt leret, og bliver ved høivande
skvllet over. Et af vore sjeldnere siv, strandsiv (juncus balticus)
er fundet paa Leka, den hoie strandjol (archangelica litoralisj paa
Store Lekneso, en art norell flepigomim marinum) paa Vikten,
hvilket er det nordligste voksested for denne art i Norge, og ved
Valøen paa Vikten findes den meget lille og uanselige sagina
maritimo, hvis blomster mangler kronblade.
Paa strandenge vokser fleresteds to arter sote, nemlig de
blaablomstrede (sjelden hvide) gentiana amarella og g. involucrata,
den sidste, som i Norge kun tilhører nordlige egne og ikke
forekommer söndenfor Smolen, er tildels meget almindelig, saaledes
især paa Vikten.
Paa strandkanter, men ogsaa ved elvebredder forekommer
den tornede busk med de smale, især under solvglindsende blade
tindved (hippophae rhamnoides). Den gaar i Overhallen helt ind til
Veglo og vokser desuden flere steder ved Trondhjemsfjorden.
En del planter er ogsaa kjendt fra ferskvande i amtets
kystegne. Saaledes er den hvide vandlilje eller nykkjeblom ikke
sjelden, og den gule nøkkerose eller nykkjegull (nuphar luteumj er
fundet paa den lille o Villa i Fiatanger, hvor ogsaa vandgro
(ialisma plantago) vokser, som her har sin nordgrændse. Ved Valøen
paa Vikten findes de to smaa, traad formede ruppia spiralis og
rostellata. Af andre planter i disse trakters ferskvande kan mærkes
to arter vandaks eller aaborrgras (potamogeton rufeseens og pusillus) samt
pindsvinknop eller flotgras (sparganium minimum). Af sumpplanter
her skal nævnes tagrør (phragmites communis), det høie star carex
vesicaria, det endnu høiere konglesiv (scirpus lacustris) og
mannagræs (glyceria fluitans). De to sidste har her sit nordligste
voksested i vort land.
Paa nogle steder som Leka og Nærø vokser der ogsaa gule
sværdliljer, ogsaa kaldt mækje (iris pseudaeorus). Gulddusk og det
blaahvide botnegræs (lobelia dortmanna) er ogsaa iagttaget paa et
enkelt sted i disse egne.
1 den ovenfor nævnte birkeskog ved Austadfjord paa Ytre
Vikten er der en bundvegetation, som i artssammensætning har
meget tilfælles med den, som inde i landet er typisk for
birkelierne paa fjeldsiderne. Vi gjenfinder saaledes her hvidbladtistelen,
baldrian, mjødurt, humleblomst, skogstorkenæb, skogburkne, tredelt
sisselrod, guliris, crepis paludosa o. fl. Ved Austadfjord vokser den i
sydligere kystegne saa almindelige storfrytle (luzula maxima), den
vakreste af alle vore frytlearter med 1.5 cm. brede, glinsende
blade og en rig blomsterdusk i enden af den indtil 1 m. høie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
