Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4H4
NOU DUE TRONDHJEMS AMT.
Havklimaet gjør sig gjældende et godt stykke indover i
Namdalen, hvilket især giver sig tilkjende ved myrernes vegetation.
Paa det store myrlænde, som fra Namsos strækker sig indover
Overhallen omtrent til Veglo, er det saaledes typiske kystplanter,
som er de raadende og karaktergivende. Pors (myriea yale)
optræder her i mængde og sammen med den dvergbirk og den lille
benbræk; den sidste er ogsaa overordentlig almindelig paa andre
myrer i Overhallen, saaledes paa myrstrækningen mellem Barlien
og Svallisæteren. ’ Om dens forekomst her skriver Norman :
«Myrerne er i en hoide af omkring 110 m. over Veglo
gaardstnn mangesteds over flækker paa flere ar næsten eksklusivt
bevoksede med den, og ved jeg ingensteds i landet at have seet
den i større mængde inden et snevrere omraade.»
Benbræk følger ogsaa dalen længere indover, dog der mere
spredt, og findes endnu paa myrlændet mellem Namsen og
Sand-dølas dalføre, i Tromselvdalen og paa Snaasenheia.
Her skal samtidig omtales et par andre kystplanters optræden
i amtets indre egne. Bjørnekam (blechnum spirant) Andes paa flere
steder, saaledes gaar den ind til Grong og følger Tromselvdalen
helt op til Røirvikaasen, den forekommer ogsaa i Snaasen; dens
mest kontinentale station i amtet er dog vel den før nævnte ved
Laksjøen i Lierne. Pors har et isoleret voksested i Beitstaden,
hvor en stor myr er beklædt med den.
Vækstlivet i trakterne om Trondhjemsfjorden. Der er
ingen steder i amtet, hvor floraen har en saa vekslende karakter
som i egnene om Trondhjemsfjorden. Medens i dennes ytre dele
de typiske kystplanter yder en større kontingent til artsbestanden,
aftager disse mere og mere i antal, jo længere ind i fjorden vi
kommer. Og samtidig, som kystplanterne mindsker, indflnder
der sig andre, mere kontinentale arter, som kun trives, hvor der
er ly for havvindene. Et andet særkjende for den ytterste
havkant er ogsaa, som fremhævet under kystens vegetation, at
fjeld-planterne der stiger ned i lavlandet. Dette forhold bliver
ligeledes mindre hyppigt i fjordens indre dele, hvor der af
fjeld-planter nær havets niveau kun er et lidet antal, og disse
forekommer heller ikke almindelig. Paa Leksvikstranden vokser af
fjeldplanter fjeldnat rikaabe. bjørnebrod. fjellarve og en art bakke
-stjerne (erigeron elongatus); østenfor Vagnviken Andes fjeldfrøstjerne.
og i Vangviken gaar den vakre liplante ranuneulus platanifolivs
helt ned til havfladen. Fjeldastragel er iagttaget i Leksviken, og
bergfrue er almindelig der som fleresteds ved fjorden.
Dersom vi folger kystplanternes skjæbne indover fjorden, vil
vi finde, at de fleste af dem er standset, fur Stadsbygden er pas
seret; kun et forholdsvis lidet antal har holdt længere stand. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
