Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(478
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Den findes endnu lige ned til strandens nøgne stene, udsat for
den salte skumsprøit, hvor hugsten ikke allerede har indskrænket
dens udbredelse. Den er drevet meget tilbage paa kysten af
Fosen og Helgeland; det er egentlig kun paa nogle steder af
Namdalskysten, at kystskogranden er bevaret, saa man kan
forestille sig udseendet i urskogene. Granen har engang staaet
lige saa tæt og stor her som furuen fordum paa Stavanger- og
Bergenhuskysten. Det er nok sandsynligt, at furuen her som
andre steder hurtigere har naaet kysten og ogsaa her nord har
dannet de første kystnaaleskoge.
Salsneset eller det låve fremstikkende eid mellem den
stormfulde Foldenfjord og det 30 km. lange Salsvatn i Fosnes ligger
vistnok nær den ytre dampskibsled, ved hvilken findes gran baade
paa Skogøen i Fosnes og paa Ramstad halvøen lige ud til
vestspidsen ved Abelvær, men gjennem det brede gab sætter dog
havet og vestenstormen uhindret ind mod Salsneset. Eidet mellem
sjøen og Salsvatn er sterkt udsat for vind. Ikke desto mindre naar
her tæt ungskog af gran ned til sjøstrandens nøgne stene, idet
linjen for stormvandstand ved flodtid neppe nogen steder ligger
fjernere end 3 skridt fra den tætte skogrand.
Bestanden er næsten ublandet gran; den allerytterste rand
er tæt og busket, og intet træ er over 24 fod hoit, men de fleste
meget lavere, rene dverge; dog har disse låve træer kongler.
50 skridt bagenfor dette naturlige læbelte er træerne allerede
ganske vakre og ranke, og endnu et hundrede skridt længere
opover den jevne, sandige skraaning, der intet andet ly har end
hvad træerne selv kan skaffe ved at slutte sig sammen, er væksten
ganske frodig, uagtet hugsterne i sin tid er foregaaet med stor
hensynsløshed (Gløersen).
Furuskogen i Nordre Trondhjems amt er, enkelte ganske smaa
strækninger undtagne, for lange tider siden af granskogen
fortrængt til de tarveligste marker op mod fjeldbelterne, paa
fladberg og myragtige strækninger, hvor den forer en hensygnende
tilværelse og savner den vækst, som dette noisomme træslag
ellers viser selv paa de daarligste vækstmarker.
At samle frø af furu i disse egne er neppe til gavn for de
steder, hvor skog af dette frø bliver opelsket.
Furuskogen lider meget ved den talrige elgbestand; naar
løvskog slipper op, kaster elgen sig over ungfuruen, saa der mange
steder ikke er nogen eftervækst af furu. Dette gjælder særlig
Namdalen. Skogbunden er ellers mange steder særlig egnet for
furu, saa det er skade, at eftervæksten stadig holdes nede.
Birkeskogen har adskillig udbredelse over grangrændsen og i
blandet bestand med gran. Den almindelige birk, fjeldbirken
(het ula odorata), er det, som danner skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
