- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
494

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4(494

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

staar af gran og furu samt ubetydelig og værdilos løvskog af
birk, rogn etc. Adkomsten er besværlig.

Ved højesteretsdom af 6te februar 1896 er en del af denne
skog, nemlig pladsen Tomasvatn, tilkjendt det engelske
kompani «The North of Europe Land Co. Lim.» i Vefsen.

Smalaasen. Der er gran og furu og noget værdiløs løvskog.
Væksterligheden er daarlig og adkomsten besværlig. Der kan for
en del drives til Vefsen, men resten til Namsen vasdrag.

Meltingen. Væksterligheden er daarlig, skogen drives til
Namsen dels direkte, dels ad god, flødbar bielv. Fremdriften er
let, men adkomsten besværlig. En skogstue er opfort for driften.

Sandaanw. Skogen bestaar af gran og lidt furu blandet med
løvskog. Væksterligheden er gjennemsnitlig daarlig, paa mindre
strækninger er den forholdsvis god. Der drives til Namsen elv
dels direkte, dels ad Sandaaen. Fremdriften er i almindelighed
let, tildels bråt, men adkomsten besværlig. For driften er opfort
en skogstue paa Stormyren og en paa Stodlonet.

Fossmoen. Skogen bestaar af gran og noget værdiløs løvskog.
Væksterligheden er god over mindre strækninger, ellers daarlig.
Adkomsten er besværlig; der drives til Namsen. Fremdriften til
vasdraget er lang, men let.

Brekken. Skogen bestaar af gran og lidt furu.
Væksterligheden er daarlig og adkomsten besværlig. Der drives til Namsen
dels direkte, dels ad Brækvaselven. Fremdrift til vasdraget er i
almindelighed let. Ved Store og Lille Brækvatn er opfort to
damme, og et skoghus er opført.

Smaavøtn. Skogen bestaar af gran og furu. Væksterligheden
er daarlig og adkomsten besværlig. Der drives til Namsen ad
Tunnsjoelven. Fremdriften til vasdraget er let.

Strompdalen. Skogen bestaar af gran og lidt furu.
Væksterligheden er yderst daarlig og adkomsten besværlig. Der drives
til Namsen ad bielven Lindsetelv. Fremdriften til vasdraget er let.

Brændmoen. Skogen bestaar af gran og furu.
Væksterligheden er for det meste daarlig, og adkomsten er besværlig. Der
drives til Namsen ad bielve, der for størstedelen er velskikkede
for flodning. Fremdriften til vasdraget er let.

Tromsfjeldet. Skogen bestaar af furu og gran.
Væksterligheden er daarlig og adkomsten besværlig. Der drives til Namsen
ad Tromselven, der er taalelig god for flodning. Fremdriften er let.

De ovennævnte strækninger samt Namsvatn, Finkjøndalen,
Vestre Finvolden og Namstad i Grong udgjør de nu staten
tilhørende rester af den tidligere Namsen ålmenning. De ligger alle
høit, 200—400 m. o. h.

Bmigsjø i Grong og Overhallen. Skogen, hvis høide over
havet er 300—400 m., bestaar af gran og furu, glissen fjeldskog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free