- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
503

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

503

Efter disse tal bruger træerne i Værdalen gjennemsnitlig
16 til 17 aar for at vokse 1 tomme, eller vækstringene er
omkring 16 mm.

Skogbestauden i sin almindelighed betegnes som nogenlunde
god i Namdalen, mindre tilfredsstillende i Inderøen, Stjor- og
Værdalen fogderier.

I Ytre Namdalen er- skogene som regel sterkt hugget, saa
der er ikke nogen tømmerskog.

Skogens bestand er i de fleste distrikter ikke tæt, men
deier skogbygder, hvor skogen heller gaar frem end tilbage,
saaledes herrederne Overhallen, Grong og Holandet i Namdalen,
dette tilskrives for en del de gode skogvedtægter, som er indført,
hvorved ungskogens vækst støttes. Frygten for, at skogene skulde
rent forhugges, er gammel, men har vist sig at være
overdreven.

Sven Busch Brun, der var provst i Snaasen fra 1806 —17,
skriver: «Da Elven Andra løber tet forbi Præstegaarden, seer
jeg ofte med Bedrøvelse, at heele Flaader af Saugtømmer-Stokke,
bestemte til Udførsel af Bøjgden, passere forbi. Mig forekomme
de som Skovens ranke Dottres Ligkister. Skal denne Skovmyrden
vedvare, bliver der snart ikke et levende Træ tilbage.»

Der er nu i 100 aar hugget sterkere end i Bruns tid, og
endnu er der mange træer i Snaasen.

Hermed er det ikke sagt, at der ikke mange steder er
hugget for sterkt; dimensionerne gaar ned, men dette har en
dobbelt grund; det sker, fordi det er fordelagtigere at anvende en
kortere omlobstid, efterat de smaa dimensioner har faaet værdi.
Undertrykte og beskadigede træer kan medtages.

Topdimensionerne udnyttes bedre eud tidligere. Den del af
træet, som ikke kan skjæres paa sagen, bruger træsliberierne,
eller den nyttes til brændeved. Dette bevirker, at dimensionerne
tager af, men hvor hugsten drives med omtanke, vil dette virke
gavnlig paa den tilvoksende bestand; skogen renskes for en hel
del beskadigede, undertrykte og vantrevne træer uden
væksterlighed, som hindrer væksten af frodig ungskog.

Efterat træsliberierne har muliggjort udnyttelsen af mindre
dimensioner, er der i virkeligheden bedre anledning til at holde
skogene i vakrere stand end tidligere, da top og affald og mindre
træer maatte lades tilbage i skogen.

Under de høie priser paa trælast er der i storre dele af amtets
skogdistrikter hugget temmelig sterkt. I enkelte bygdelag er
vistnok aavirket mere, end tilvæksten dækker. Flere skogsalg
var bygget paa det sædvanlige udhugstkontraktsystem med ret
for kjøberne til en aavirkningstid fra 1 og 2 op til 10 og 20 aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free