Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
505
nyttes, hvorved man kommer naturen tilhjælp ved bortskaffelsen
af de træer, som efter sin alder snart vil ophøre at leve.
I senere tid har i Namdalen mindre værdifulde sorter
kunnet afsættes, saa mail kan nyttiggjøre skadet og halvdød
skog. Ved afvirkning lægges forst og fremst an paa hurtig at
tilgodegjore tørtoppet, død og hensygnende, overmoden skog.
Imidlertid er disse ofte en overveiende del af bestandene, og
for at forhindre fremkomst af altfor store aabninger maa alle
friske træer gjensættes, selv om de er noksaa store, naar de
ikke staar i veien for ungskog.
I Namdalen blev det første træsliberi bygget af
Bangdals-bruget paa dets tidligere sagtomt, Salsbruget, i indre ende af
Oplofjorden. Dette medførte en stigning i smaatommerpriserne,
saa at top og skadet skog helt ned til 5 alen 3 tommer kunde
medtages, selv fra mere afsidesliggende dele af distriktet.
Et middel til at sikre skogenes foryngelse er det at lade
eftervæksten spire og vokse frem under et skjærtndække af ældre
skog, bedst løvskog, der kommer som første bevoksning paa
hugstfladerne. Denne foryngelse forudsætter brugen af
frotræ-stillingshugst eller forstandig blædning; eu hugstmaade, der helt
blotter større eller mindre flader, synes helt forkastelig. Ogsaa
i skoge, som ikke er udsat for snebrand og snefældning, synes
dette at være tilfældet, idet ugræsvæksten, især paa den bedre
jordbund, straks tager grunden i besiddelse for aarrækker,
saasnart der bliver sterkere lys ved hugst. Det gjælder at søge
granskogen forynget under skjærmbestand, der holder
ugræs-væksten i ave, indtil eftervæksten har faaet fast fod, og senere
værner mod sneskade.
Gruppehugsten, som ellers har været anseet for heldig, maa
træde tilbage for ren blædning eller tætte frotræstillingshugster
med en forsigtig lyshugning for efterhaanden at give den
op-spirende eftervækst den lystilførsel, den trænger. Saadan
hugstmaade passer for den nordenfjeldske gran, da den taaler mere
skygge end den søndenfjeldske.
I hoitliggende og sterkt udsatte skoge bliver blædning den
bedste hugstform. Selv i de forholdsvis godt beliggende
embeds-gaardsskoge maa denne hugstform anvendes, hvis der skal
komme naturlig fornyelse istand. Paa steder, hvor alle
betingelser skulde være tilstede for anvendelse af gruppehugst, bliver
hugsten mislykket. Grupperne er lige saa snaue efter 15—20
aars forløb, idet egnens fugtige klima fremelsker en sterk
græsvækst paa hugstflader med rigelig lystilgang. Herved hindres
frøet fra at komme i jorden, og eftervæksten udebliver.
Anvendes gruppehugst, er man nødt til ved ophakning af græs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
