Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
507
ved herjinger foraarsaget af elg paa furu, musegnag etc. Deu
andensteds i vort land iagttagne frostskade paa furu synes ikke
at være hyppig i Namdalen.
Hosten 1899 er et mærkeaar i Namdalens skoghistorie; da
fældede stormen i oktober og november over det hele omraade
tusener tylvter træer. Statsskogene, som gjennemgaaende ligger
høit tilfjelds og er sterkt udsat, led meget. Skaden var maaske
størst i Lierne herred. Andre steder var vindfaldene mere
spredt, og i endel skoge var skaden ubetydelig. Vindfaldene
var spredt over store strækninger, og tidlig sne hindrede
op-renskningen.
Granens foryngelse har en fiende at kjæmpe mod, nemlig sneen,
der ødelægger dels som «snebrand», der bringer de yngre planter til
at raadne og tørke ud, eller «snefælding», der kuldkaster eller
bøier ungtræerne, og «snebrud», der gren- og topknækker skog
af alle aldre fra mandshoide og opover.
Store snefald topbryder en mængde yngre gran, samt
knækker kvisterne og bøier masser af smaaskog ned. Namdalens
skoge trykkes af de stadig tilbagevendende store snefald.
Vistnok lægges ikke strækninger øde herved, og sjelden dræbes det
enkelte træ. men salgsvaren værdiforringes i høi grad, saaledes
som besigtigelsen af det fremdrevne virke viser.
Ogsaa planter, som ligger under sneen, gaar ikke helt fri;
deres udvikling hemmes, idet naalene faar en sortagtig farve og
falder af. I hoiereliggende skoge optræder ikke denne sygdom
i mærkelig grad, da sneen her ligger losere og er mindre
sammenklemt af tøveiret, saa luften bedre kan naa planterne. Begge
disse ulemper plager ikke ungskog, som vokser op under
beskyttelse af overskog.
Den værste skade paa skogen foraarsages aar om andet af
elgen. Naar man vandrer i de med furu bevoksede skogtrakter,
kan man lede længe efter et ungtræ, som elgen ikke har
studset.
Saa snart furueftervæksten har naaet en hoide af ca. 0.5 til
1 m., saa den ikke hele vinteren igjennem skjules af sneen,
begynder dens vanskelige tid, der for eller senere ender med
uddøen paa grund af skudbidning, skavning eller hornfeining
af elgen.
I statsskogene i Namdalen synes haab om furuskogens
reproduktion udelukket, saalænge elgen raader.
Furuen, som er saaet eller plantet af skogforvaltningen, er
mislykket. De tusener i forskjellige skoge udsatte furuplanter
ødelægger elgen til sidste træ, saa snart de har naaet op over
sneen. Derfor anvendes nu gran ved skogkulturerne.
Det er mange dyr, som færdes i de vidtstrakte skogtrakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
