- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
519

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

519

Overhallen herred fik vedtægterne i 1901, og det heder, at
de virker til skogens bevarelse.

Holandet fik vedtægter 1897, og det heder, at de har virket
godt, og at befolkningen er vel fornøiet med dem.

I Grong, der fik vedtægter i 1897, er man meget vel
fornøiet med dem og beklager, at de ikke tidligere er indført.

Fra Namdalseidet, der fik vedtægter i 1901, siges de at have
virket meget godt. Salg til udhugst til smaa eller altfor smaa
dimensioner blev stoppet og skogbestanden for bygden sikret.

I Hegre herred, som fik vedtægter i 1903, viser de sig
effektive og heldige ligeoverfor skogsalg til udhugst.

Fra Lierne, med vedtægter fra 1899, heder det, at de virker
overmaade godt.

I Fiatanger, der fik vedtægter i 1898, heder det, at de kom
20 ä 30 aar forsent, idet store dele af den bedste skog var solgt
til udhugst og hugget for værnskoglovens vedtagelse, men man
tror dog. at vedtægterne har virket til det gode.

Klingen fik vedtægter i 1899, og de har virket meget bra.
Den almindelige mening er, at det var skade, at vedtægter ikke
blev indført 10 aar tidligere.

I Foldereid, med vedtægter fra 1899, har de virket i retning
af en mere okonomisk behandling af skogen, hvorfor skogeierne
ogsaa har vist sig loyale ligeoverfor samme.

Fra Beitstaden, med vedtægter fra 1901, heder det, at de
har virket overmaade heldig, og bygdens skogeiere er i regelen
fornøiet med dem.

I Stod herred, med vedtægter fra 1901, heder det, at Skogeierne
stiller sig velvillig ligeoverfor vedtægterne, og de har forhindret
snauhugst mange steder, hvor skogen har liden evne til
efter-vækst.

I Mosviken oprettedes vedtægter i 1903. Der blev vedtaget
18 cm.s tvermaal ved afhugget eller høieste rod, under sterk
modstand mod vedtægter; ved hugst til eget brug er ingen
be-grændsning foreskrevet.

Vedtægterne mod skogenes ødelæggelse efter værnskogloven
af 20de juli 1893 § 8 kan, som det sees, være forskjellige i
herrederne.

Tildels forbyder de at hugge eller lade hugge til salg eller
industriel produktion bartræer, som 5 m. fra høieste bakke holder
mindre end 22 cm. udenpaa barken.

Alle til hugst og salg eller industriel produktion bestemte
bartræer skal udblinkes i ren ved paa rod og stamme.

Denne bestemmelse gjælder ikke skog, som udlægges til
husmandsplads, sæter eller lignende nyrydning, ei heller tørre,
forkrøblede, beskadigede eller undertrykte undermaalstræer, ei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free