Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
Langs Mærehoiden har vand fra myren og omgivelsen i
lerbunden udskaaret et tildels flere meter dybt bækkeleie, som
danner udløb for myren, og som ved dyrkning vil danne et
tilstrækkeligt dybt hovedafløb. Myrstrækningen er trods det ringe
fald og betydelige areal let at udgrøfte.
I myrbundens ler findes sjøskjæl.
Hele strækningen med undtagelse af mostorven, der
omfatter et par hundrede maal, er overordentlig godt dyrkningsfelt.
Jordsmonet er frugtbart, hoiden over havet er liden, ca. 25 m.
Dyrkningsomkostningerne vil blive moderate, og beliggenheden er
ikke ubekvem.
Myren eies af følgende 18 gaarde: Søndre Vist 23 maal,
Nordre Vist 72, Laankan 382, hvoraf 60 dyrket, Lian 51(5, Tur
præstegaard 550, Hamrem 461, Kaaberg 228, Braset 108, Vaset 88,
Nordre Tønne 24, Sondre Tømte 68, Øvre Mære 788, Nedre Mære 739,
Gilbert/ 286, Søndre Rotte 291, Nedre Rotte 243, Søndre Holan 9,
Nordre Holan 5 maal.
De dyrkede strøg nær myren lider ofte skade af frost paa
kornet om høsten. Den store, sumpede myr volder vistnok
frostskade i omgivelsen, saa udgrøftning af myrstrækningen antages
at ville hemme frosten i omgivelsen som paa myren. For eng
og grønfoder vil myren i hvert fald være vel skikket.
Undergrunden er, som de talrige sjøskjæl viser, gammel
havbund; den søndre del er sandholdig med muslingskaller
blandet ler, den nordre del er mere sand.
Myren har et fald fra 1 : 150 til 1 :400 omtrent og er langs
elve og bakkesig samt paa begge sider af veien til Mære
bevokset med noget naaleskog og krat. Forresten er myren uden
træer, lidt løvkrat undtagen.
Mæresmyrens opdyrkning har flere gange været paa tale. I
1864 udarbeidede amtsagronom Scltult plan for myrens tørlægning,
væsentlig med aabne grøfter, og opdyrkning. Senere har
land-brugsingeniøren i Trøndelagen udarbeidet plan for myrens
udtapning. Denne plan, som omfatter de nordenfor Hamremselven
liggende strækninger, tilsammen ca, 3 450 maal, forudsætter
udvidelse og fordybning af Mæreselvens ovre lob samt storre, aabne
hovedaflobsgrøfter saaledes anlagt, at ingen del af myren kommer
fjernere fra grøfterne end 300 m. Omkostningerne ved planens
realisation er beregnet til 28 300 kr. Oprindelig var tanken, at
Sparbu kommune skulde dyrke myren, og i 1903 sluttedes en
overenskomst med grundeiere, som forpligtede sig til at sælge
myren til kommunen for 2 til 10 kr. pr. maal. Kommunen
vovede ikke at paatage sig dette, men grundeierne vilde, paa et
par stykker nær, hvis part kommunen har overtaget, søge arbeidet
fremmet, under den forudsætning, at mindst halvdelen af om-
— Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
