Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5.’45
(188t>—1905) blev der gjennemsnitlig fældet 6 bjørne om aaret;
i de sidste 2 aar 1906 og 1907 er der kun fældet 1 bjorn i amtet.
I 1901 fældedes 3 bjørne: 2 i Værdalen og 1 i
Smalaas-fjeldet i Grong.
I 1902 fældedes 5 bjorne: 1 i Værdalen, 2 i Snaasen og 2
i gaarden Fjelds udmark i Flatanger.
I 1903 fældedes 3 bjørne: 1 i Namdalseidet, 1 i
Tunnsjo-dalen i Harran og 1 i Grungstadfjeldet i Hølandet.
Bjørnene i 1904 er alle fældede i Snaasen.
I 1905 fældedes 3 bjørne: 1 i Ogndalen, 1 i gaarden
Tot-dals udmark og 1 i Salen, begge i Fosnes.
I 1907 fælded es 1 bjørn i Mosviken.
Skjønt bjørnen nu er lidet talrig, synes den dog efter disse
opgaver at være noksaa udbredt. Der kan vel siges, at den
forekommer om end faatallig, saa dog temmelig almindelig i de
afsidesliggende skog- og fjeldegne her. Hvert aar dræber den en og
anden elgokse. I Landegod statsskog i Overhallen fandt man i
1903 en elgokse ihjelslaaet af bjørn. Den lader til at have
fast tilhold i Landegod.
Ulve» (ra nis lupus) har i den sidste menneskealder været
meget mindre talrig end for, men har dog holdt sig. Til sine
tider har den været talrig, andre tider har den været næsten
borte.
Kraft skriver i 1835, at ulven forekom i stor mængde i
Stjør-og Værdalen. Om sommeren gjorde den stor skade baade i
hjemmehavnene og paa sætrene, især paa faar og gjeter; om
vinteren drog de flokkevis fra fjeldene ned til bygderne. Det
var kun faa, som blev skudt; nogle dræbtes ved gift.
Fra Namsenalmenningen heder det i 1900, at ulven i de
senere aar havde optraadt mere og mere nærgaaende baade mod
sau og ren og elg.
Men i 1904 heder det, at ulven spores ikke længere i
Namdalen. Mange mener, at elgen tiltager, fordi ulven er borte.
1 de förste 5 aar (1846—50) blev der gjennemsnitlig fældet
21 ulve om aaret; i de næste 10 aar (1851 — 60) blev der
gjennemsnitlig fældet 13 ä 14 ulve om aaret; i de derpaa følgende 5 aar
(1861—65) gjennemsnitlig 8 ulve om aaret; i de næste 10 aar
(1866 -75) blev der gjennemsnitlig fældet 3 å 4 ulve om aaret.
I femaaret 1876—80 "blev der fældet 1 ulv, og i femaaret 1881
—85 blev der ikke fældet nogen ulv i amtet. Derpaa igjen i de
næste 5 aar (1886—90) blev der gjennemsnitlig fældet 3 å 4 ulve
om aaret, og i de næste 10 aar (1891—1900) gjennemsnitlig 7 ä
8 ulve om aaret. I 1901 blev der fældet 4 ulve: 1 i
Bjørnhul-dalsfjeldet i Grong, 1 i Tunnsjødalen i Grong og 2 i gaarden
Limingens udmark i Lierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
