Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5.’45
til de lavereliggende dalstrækninger, hvoraf et stort areal paa
disse kanter er bevokset med glissen, men dog ganske væksterlig
furuskog. Her har elgen et yndet opholdssted fra senhøsten lige
til vaaren, da den atter tyr op imod skoggrændsen; det er i
denne del af aaret, den er skadelig for furuskogen; skaden
bevirkes dels ved gnidning med hovedet imod stammen, dels ved
flækning af barken; paa denne maade ødelægges helst træer fra
30—60 aar; men den hovedsageligste skade, som har langt større
betydning, sker ved topbid paa de unge furuer fra m. til 2i/a m s
høide; jo dybere sneen ligger, jo ældre ungtræer angriber den;
dels dør disse, dels bliver de ubrugelige som gavntræer. Det er
ikke her, saaledes som f. eks. paa Lillehammerkanten, fortrinsvis
vantrivninger, den angriber; tvertimod synes den at vælge de
frodigste. Forsaavidt denne skade indskrænkede sig til enkelte
træer, kunde det ikke have saa meget at betyde, man faar ofre
noget for et saa ædelt vildt, men dette er ikke tilfælde; thi hvor
elgen har faaet fast stand, ødelægges ungfuru i tusenvis; der er
ofte skogholt, hvor hver eneste furu af den oven angivne størrelse
staar med afbidt top. Furuen synes til visse tider af aaret at
være elgens mest yndede kost; om dette er under særegne
veirforhold, f. eks. sterk kulde, naar rognen er meget tælebunden, er
ikke godt at sige, men umuligt er det ikke. Der er mange
vanskeligheder, som ungskogen i de nordlige egne er udsat for, inden
den naar over snetrykket, mange aar gaar hen, inden den
endelig er naaet saa langt, men elgen ødelægger, hvad naturen i
15—30 aar moisommelig har oparbeidet, og den gjør det saa
totalt, at træet altid vil blive en vantrivning, hvis det ikke dor.
Furuskog heroppe indtager de strækninger, som ikke egner sig
for anden skog, nemlig de umaadelige myrlændte flader skikkede
til at frembringe en vistnok glissen, men dog ganske væksterlig
skog, som giver gavnvirke; det er strækninger med en langsom,
træg reproduktion og daarlig vækst i de förste 30 aar paa grund
af snetrykket; disse strækninger vil gaa over til unyttig myr, hvis
de berøves sit dække af furu. Der kan paavises tusender og
atter tusender ødelagte furuer.»
Hjort (rerms elaphus) forekommer i ringe mængde paa et par
steder i amtet. Otteroen er et af de faa steder, hvor hjort endnu
forekommer i Norge.
Der fandtes en gammel stamme, som henimod slutningen af
1890 aarene holdt paa at uddø. I 1898, da man anslog bestanden
til 13 a 14 dyr, sluttede samtlige valdeiere kontrakt med en
tysker, stamgodsbesidder Leverk’hus-Leverk’husen, om forpagtning
af jagtretten mod en aarlig forpagtningssum af 200 kr.
Vald-eierne fraskrev sig retten til at fælde skadedyr, og forpagteren
forpligtede sig til at indføre mindst 5 dyr af ny stamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
