Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5H9
siges at staa mellem doggerbanksilden og den norske sild. I
størrelse er den mest omkring 30 cm. lang som fuldsild og har lidt
større antal hvirvler. Den norske sild er den storste nordsjøsild
og har det høieste hvirveltal. Paa den nordlige del af
Nordsjo-flaket findes disse to sildestammer, shetlandssilden og den norske
sild, snart afvekslende, snart blandet mellem hinanden.
I juli—august gyder shetlandssilden, i september—oktober
er den tomsild eller blodsild. Den norske sild gyder om vaaren
langs den norske kyst, og den er i juli—august istersild (fedsild)
og bliver forst i november fuldsild.
Ved aldersbestemmelser af silden er man naaet længer frem.
Rispenes eller skjællenes aarringe viser, hvor gamle sildene er.
Ordnes silderispene af den norske sildestamme efter sildenes alder,
saa vises væksten at være jevn helt op til det 5te eller 6te aar;
da indtræder en betydelig svagere vækst. Ringene bliver tættere
og tættere hos de gamle sild, som er 8—11 aar.
I det store og hele viser de flere tusen skjæl, som er
undersøgt, vækstringe, hvad enten det er norsk fjordsild, norsk
vaar-sild, skageraksild eller shetlandssild. Men sammenligningen af
lige gamle skjæl af disse forskjellige sildestammer viser dog, at
deres størrelse er meget forskjellig, og dette skyldes forskjellig
vækstmaade.
Vaarsildens vækst er jevn og sterk op til 5—6 aar,
fjord-sildens vækst er i det hele langt mindre, og den bliver tidligere
standset. Skageraksildens og nordsjøsildens (shetlandssildens)
vækst bliver allerede fra det 3dje aar meget langsommere, men
er i det hele dog noget større end de smaa fjordsild.
Hos vaarsilden og fjordsilden er den første vinterring mindre
end hos skagerak- og shetlandssilden. Dette kommer deraf, at
de norske sild gyder om vinteren eller vaaren, medens
skagerak-og shetlandssilden gyder om sommeren eller høsten.
Skagerak-og shetlandssilden er derfor IV3 aar, naar skjællet danner sin
første vinterring, og derfor meget storre. Efter størrelsen af første
vinterring bliver det muligt at skjelne en vinter- og vaargydende
sild fra en sommer- og høstgydende. Paa saadanne steder som
i »Skagerak og Nordsjøen kan man paa denne maade sortere hver
eneste sild af de to slags fra hinanden, og det er et meget sikrere
middel end maalinger til at følge de forskjellige stammers
vandringer. Det har været muligt i en fangst i Skagerak og i en
fangst fra Vikingbanken at sige, hvilke sild var født paa den
norske kyst; paa denne maade og ved talrige drivgarnsfursog kan
de forskjellige stimers udbredelse i Nordsjøen kartlægges. I den
sydlige del af Nordsjøen tindes ogsaa baade vaar- og
høstgydende sild.
Ved disse skjælundersogelser føres man ind paa et stort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
