Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5H9
mai til kysten. Andre æg kan føres hundreder af mil og
udvikler sig imidlertid til store unger; saaledes toges i september
1900 seiyngel over de store dybder oppe mellem Bjørnøen og
Norge.
Fra den store gydeplads i den nordligste del af Nordsjøen,
som fiskerne kalder Tampen, driver uhyre masser af seiyngel i
april og mai maaned sydover og kommer saaledes ned til den
skotske og engelske kyst. Skjønt der ikke gydes nogen æg ved
kysteu hernede, forekommer de i masser, og yngelen fiskes i store
mængder og har mange forskjellige lokale navne.
Fra den nordlige Nordsjø driver æggene ned til den norske
kyst i flere retninger; saaledes føres de med en sydgaaende
undervandsstrøm i den norske rende mod Stavangerbanken og
Bergensam terne.
Fra Tampen føres de mod kysten nord for Stad; man har
her kunnet folge yngel den hele vei.
Derhos er det overmaade sandsynligt, at der fra
Atlanterhavet føres yngel til Nordsjøen, og at den yngel, som har været
taget udenfor Storeggen, og som passivt føres mod den norske
kyst, kommer helt fra Atlanterhavet og Storbritanniens vestlige
kyster.
Følgen af denne drift er, at der til steder, hvor der aldrig
har været gydt seiæg, fores en mængde yngel, saaledes til
Skotland, England og Norge helt fra Lindesnes til Finmarken,
indbefattet hele denne stræknings fjorde.
Som følge af havstrømmenes retning mangler hele den
sydlige del af Nordsjøen yngel; i Skagerak er stor fattigdom paa
seiyngel og i Kristianiafjorden er der fuldstændig mangel. Dette
har sin grund deri, at det salte oceanvand, som seien gyder i,
kun kommer ind i "Skagerak langs bunden. Derimod kan seien
udmærket godt leve i Skagerak, de faa, som findes, vokser bedre
end seiyngelen paa steder, hvor de findes i de største masser.
Seiens udbredelse er saaledes et storslagent eksetnpel paa
havstrømmenes evne til at føre yngelen fra Atlanterhavet eller
Nordsjøen og til Østhavet, og det viser sig, at kyststrøg paa
hundreder af mil i sin fiskebestand er afhængig af gydning i
fjerne farvand.
Den yngel, som vokser op langs den norske kyst helt op til
Murmankysten, vokser paa forskjellig maade.
I de sydligere egne vokser yngelen meget raskere end i de
nordligere.
Sei i det andet aar fra Arendal kan allerede være 30 cm.
lang, medens den i det 3dje aar fra Vesteraalen kun er 28 cm.
Dette forklarer med en gang, hvorfor fiskeriet af den yngste
aarsgruppe, mortefisket, kun tinder sted paa Vestlandet og til og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
