Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIEH.
593
Om sommeren drives fisket svagt; der er noget seifiske i
Skarnsundet og Verran.
Om høsten i august—september kommer ofte store
sildemasser ind i fjordens aller inderste dele, og de, som har
redskaber, fisker sild dels paa drivgarn, dels paa sættegarn, der
forankres langs landet, og dels med nøter. Dette fiske drives ofte
helt ind under jul. I aaringer, da isen lægger sig over hele
fjorden, kan dette garnfiske fortsættes selv over nytaar fra isen
af, idet garnene gjennem raaker og huller føres ned under isen
og ophænges til fangst under denne.
Samtidig med dette fiske foregaar der ofte rigt pilkefiske
efter stor torsk og anden fisk, der staar sammen med silden,
desuden anvendes liner og dybsagn.
Den meste torsk fiskes i vaarmaanederne marts, april og mai.
I denne tid foregaar der et skreifiske i Verran, hvor betydelige
mængder (flere titusener) af stor torsk tages dejs paa garn, dels
paa andre redskaber. Dette fiske begynder først i Skarnsundet
og flytter sig efterhaanden indover mod Verrasundets udløb og
indover dette. Samtidig med torsken fiskes ogsaa storsei. Det
er dog ikke alene i Verrasundet, at der i denne tid foregaar
større fiske. Næsten over den hele fjord kommer torsk ind
mod land, dels for at gyde, dels følgende sildestimerne, der for
at gyde gaar op paa grundere vand. Det er især paa fjordens
nordside, silden søger hen i april til mai for at gyde, og herunder
opsøger den ofte grundene paa fjordens nordside samt det grunde
og smale Beitstadsund; til de inderste dele af sundet kommer
den for at lege. Naar silden har gydt, søger torsk og hyse did
for at æde silderogn, og i denne tid er disse fiskes maver
udspilede af silderogn.
Denne fisk, der dels følger silden, dels efter gydningen
fortærer dens rogn, fiskes med strand- eller kastenøter. Desuden
søger man at fange silden under gydningen. Denne er da i
Beitstadf jorden lidet anseet som føde for mennesker, men ofte
af værd som føde for fæet, der i denne vaartid oftest staar paa
meget knap ration. Af den grund anvender de mindVe selveiere
og husmændene finmaskede nøter.
Den nordlige side af Beitstadfjorden og særlig Beitstadsundet
har gode betingelser for brug af strandnot. Dette lange og smale
sund eller fjordarm har efter hele sin længde temmelig steilt
affaldende bredder med en fin rullestensfjære, der skraaner ned
indtil 8-—10 favnes dybde. I denne dybde er bunden i ethvert
fald i sundets inderste dele og Hjellebotn jevn med et fint
mudderlag, saaledes at noten gaar let.
To mand om hver not driver dette fiske, helst om natten.
Noten tømmes straks for sit indhold.
38 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>