Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5H9
baade i (den indre og ytre del af Trondhjemsfjorden, i regelen i
nærheden af elvemundinger og i pytter i fjæren. En form træffes
i ferskvand. Legetiden er i mai og forst i juni.
Stim/sild, s maal f) kling (gasterosteus pungitius) forekommer
sjeldnere. ßen findes i bække paa Inderoen.
Tmgsfikling, tangsnarre (spinarhia vidgaris) er almindelig i hele
fjorden paa grundt vand.
Havkaruds (cantharus lineatus) er fanget udenfor
Trondhjemsfjorden. nieii neppe inde i fjorden.
Guldtaks (sparus centrodontus) er ikke iagttaget i selve
Trondhjemsfjorden, men flere gange udenfor kysten. Den er fanget
nær Nams«M< <og ved Sund ved Namsenfjorden, det nordligste sted,
fra hvilkel ’den er kjendt.
Uer. rødfisk, raudfjør, auger (sebastes marin us) fiskes almindelig
paa dybt rand, især ved bergbakker, som er bevoksede med
oienkoraller, med snøre fra 50—90 favnes dyb, med line endnu
■ dybere; i fjordens allerinderste del faaes den kun sjelden og
tilfældig.
Af uer er der 3 arter: den almindelige uer, storner (sebastes
marinus), (len middelhavske, blaakjæp (sebastes dadylopterus), som
ikke faaes i mængde, og lusauger, berggalt (sebastes viviparus),
der mest er kjendt fra ringere dvb, hvor den lever som yngre,,
nwn som ældre faaes den paa store dyb; det er udvoksne
individer af denne art, som ansees for en egen sort og
benævnes «hak».
Rispene er større og tykkere hos berggalten; den
almindelige uer har en meget glattere overflade.
Berggalten er den almindeligste i fjorden. Den forekommer
paa dybder af ca. 50 m. og derover. Legetiden falder i aarets første
maaneder, i april maaned findes hunnen med æg med store fostere.
Ungerne fødes om sommeren.
Af storueren er der i fjorden som regel kun mindre, ikke
kjønsmodne individer, men ved Hitteren og Frøien drives der et
ikke ubetydeligt fiske paa den storre, kjønsmodne fisk.
Lusauger (sebastes viviparus) kaldes i Trondhjem for berggalt
den mindre), hak den større form.
Den mindre form forekommer som berørt almindelig paa
grundt vand, men er ikke fundet nordenfor Trondhjemsfjorden,
den større, som opnaar en længde af 425 mm., fiskes med line
paa endnu større dybde end den almindelige uer, til henved 300
favnes dybde, men synes ikke at være kjendt fra andre steder
end Trondhjemsfjorden.
Blaakjæft, skjæruer, i Trondhjem blaakjæftuer (sebastes
dadylopterus), fiskes nu og da i fjorden sammen med uer, men aldrig i
mængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
