- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
610

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til o

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

saavelsom paa andre aarstider paa line i brattingen nordenfor
Munkholmen. En grunde eller rvg strækker sig fra Tautrasvaet
vestover omtrent midtfjords til nordvest af Munkholmen.

Det daglige fiske er mange steder af vigtighed, og der fiskes
torsk, sei, hyse, hvitting, flyndre, lange og brosme. Der sælges
fisk til Trondhjem, Kristiania og Sverige.

Seifiske drives paa sine steder om sommeren med ret godt
udbytte, saavel i den ytre som indre del af fjorden. Der er en
seigrund lige i indløbet til Skarnsund og en anden seigrund
nordenfor Skarnsundet inde i selve Beitstadfjorden.

Storseien fiskes, foruden i Skarnsundet, ogsaa ved
Gjeit-stranden. Stor, tildels usædvanlig stor hyse fiskes i Verrasundet
og især inde i Verrabotn.

Uerfiske drives ogsaa af og til om sommeren, saavel i den
ytre del af fjorden som i den indre del, navnlig under det
nordvestre land, hvor der er flere gode uerstøer.

Birkelange fanges i temmelig betydelig mængde paa et par
steder i nærheden af Trondhjem og skattes af flere høiere end
den almindelige lange. Den forekommer, ligesom ueren, paa stort
(lyb, 100—150 favne. I regelen fiskes om sommeren kun paa
grundere vand med smaaline og dybsagn, medens det egentlige
dybvandsfiske hovedsagelig er indskrænket til vinteren og vaaren.

Kveitefiske foregaar ogsaa til sine tider paa forskjellige steder
i fjorden, selv i dennes indre del ved Levauger, hvor denne fisk
i regelen tages paa forholdsvis grundt vand.

Et indbringende flyndrefiske foregaar ved Strømmen i
Inderoen og i Borgenfjorden; den herfra kommende flyndre er bekjendt
for sin udmærkede kvalitet og betydelige størrelse.

Dette fiske skadedes ved ler fra Værdalselven efter skredet i 1893.

Ved Strømmen, indløbet i Borgenfjorden, det fra hovedfjorden
isolerede bassin i Inderøen, døde flyndren i flyndrekvaserne
inden et døgn, og den var da aldeles graa i gjællerne af ler.
Afstanden fra Værdalselven er omtrentlig 11 —12 kilometer.

Borgenfjorden har i umindelige tider været bekjendt for sit
rige flyndrefiske (guldflyndre, rødspette), og strømmenflyndren har
været af sjelden anerkjendt kvalitet. Denne bekjendte flyndresort
forsvandt i og straks udenfor Borgenfjorden i de strøg, hvor fiskere
sædvanligvis har drevet fiske, og aarsagen til flyndrens forsvinden
fra dens sædvanlige tilholdspladse tilskreves sjøens (og bundens)
forurensning af det slam, Værdalselven efter skredene har ført
med sig ud i fjorden; fiskegarnene blev belagt efter at have staaet
i sjøen natten over.

Borgenfjorden minder om et ferskvand i en fladbygd, den er
som et stort bækken med et meget smalt udløb, og der er ikke
synderlig tilsig af vand fra vasdrag. I Borgenfjorden er der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free