Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Norge. Under den amerikanske borgerkrig steg priserne paa
bomuld, hvad der medførte en forbigaaende forøgelse af
lindyrkningen. Den almindelige brug af bomuld har væsentlig bidraget
til at fortrænge linet.
Tidligere spandt de lin og hamp. Linet brugtes til klæder,
til sildegarn og til forskjellig traad. Hamp spandtes til nottraad,
snører og til teiner paa fiskegarn. Desuden spandtes der meget
uld. Stry brugtes meget til undertøi og sække. Med linet var
der meget stræv, fra det saaedes i ageren til det blev lærred.
Naar det var modent, blev det skaaret og bundet i neg, tørret,
og frøet skulde tærskes ud, saa skulde det lægges iblød i en pyt
faa kjelda) og bleges passelig; saa blev det tørret over badstuovnen,
saa blev det banket med en træklubbe paa en sten, saa blev
linet tilredet i en dertil indrettet klemme og heklet og bundet
sammen.
Kraft beretter, at af den hor, som avledes, arbeider de
for sin husflid fordelagtig bekjendte overhalske fruentimmer en
mængde lærred og strie til afsætning udenbygds, det er til
sjø-kysten og til Nordlandene. Dette salg af lærreder til
Nordlandene er for Overhallen og Grong præstegjeld en meget
vigtig næringskilde og den handel, som vissest indbringer penge
til disse præstegjeld.
Eilert Sundt beretter i sin bog «Om Husfliden i Norge» 1867
—68 fra Levanger herred :
«Man kan hele vinteren igjennem se kvinderne ved
spinderokken alt fra kl. 4-—5 om morgen indtil daggry eller den tid,
da fjøsstellet og det almindelige husstel lægger beslag paa dem,
og fra kl. 4—5 om aftenen sidder de igjen ved rokken. Efter
aftensmaaltidet har tjenestepigen gjerne noget arbeide for sig
selv, og ofte sidder hun oppe dermed til kl. 10 11; men
husmoderen selv er dog gjerne den förste oppe om morgenen og
sidste tilsengs om aftenen. Om vaaren ordner husmoderen og
bestemmer, hvor meget der skal væves af hvert slags, klipper
siden af til hver person og sætter sine piger til at sy linneder
o. s. v. Kun til stadsklæder og til mandfolkklæder hentes sypige
og skrædder.
Det regnes, at en tredjedel af befolkningen eller en 800
mennesker, det er den kvindelige befolkning med samt
pigebørnene saa langt ned som 10-aars alderen, er til sine aarstider
sysselsat med at virke klæder til husenes behov, og at udbyttet
af aarets flid er:
Vadmel.......... 9—10 000 alen.
Kulørede stoffer, af uld eller uld og
bomuld......... 7— 8 000 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
