Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 5 2
NORDRK TRONDHJEMS AMT.
som taler, er. Selv om det sprog, som tales, er det her i landet
brugelige skriftsprog, vil det i regelen ikke være vanskeligt at
afgjøre, om den talende er østlænding, vestlænding eller
nord-lænding; men disse eiendommeligheder ved tonefaldet er det ikke
godt muligt at angive i skrift uden at indføre særskilte betegnelser
for de lyd, som forekommer i de enkelte dialekter.
Den nordenfjeldske gren af dialekter er atter delt i tre
grupper, nemlig den nordlandske, den indtrøndske og den ytre
trondhjemske; den sidste gruppe kan igjen deles i fosensk,
nordmørsk og romsdalsk. Den gruppe, som her skal omtales, er
imidlertid den indtrøndske eller indre trondhjemske, der er
udbredt fra Namdalen sydover til Orkedalen. Den kan atter deles
i tre dialekter, nemlig Namdalens maal i Namdalen, Indherreds
maal i Inderøen, Værdalen, Stjørdalen og tildels i Strinden, og
endelig Orkedalens og Guldalens maal.
De almindelige eiendommeligheder, som adskiller hele den
nordenfjeldske række af dialekter fra den vestenfjeldske, skal
nedenfor angives.
I det hele staar dialekterne i det nordenfjeldske de
søndenfjeldske eller østenfjeldske nærmere end de vestenfjeldske, ogsaa
Romsdalens maal staar i væsentlige træk de østenfjeldske eller
søndenfjeldske dialekter nær.
De nordenfjeldske dialekter adskiller sig fra de vestenfjeldske
ved sit tykke l, ord som Ula, halv, kalv udtales, idet tungen bøies
noget tilbage og opad. Denne udtale er almindelig i hele det
trondhjemske, og over de største dele af Østlandet; ligesaa i
Helgeland, men ikke i Lofoten og dele af Salten. Paa hele Vest
landet fra omegnen af Arendal til og med Søndmør udtales
intetsteds I tykt. Allerede i Romsdalen forekommer det tykke l.
Det tykke I bruges i store dele af det nordenfjeldske, saaledes
i Nordre Trondhjems amt, ei alene for I i ord som dal, halv, men
ogsaa for det oldnorske rö i ord som gard, gar (gaard), idet der
siges gal.
En eiendommelighed, der adskiller den nordenfjeldske række
baade fra den søndenfjeldske og vestenfjeldske, er den egne udtale
af dd, Il og nn i ord som odd, alle, inn, mann, idet de
udtales, som om der var kommet et i eller j i udtalen; denne
i-lyd kan ikke udtrykkes ved at skrive mainn eller mannj; thi
i-lyden eller j-lyden er ganske sammensmeltet med
konsonanten.
I den nordenfjeldske sprogrække udtales ofte sl og fl paa en
eiendommelig maade, saaledes i litle (lille) og i hasl (trænavnet).
Medens man i somme egne siger lisle for litle og hall for hasl, saa
falder de to konsonanter nordenfjelds sammen til en særegen lyd,
der ikke kan betegnes ved bogstaver, men synes at ligne It, Itl Itj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
