Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. t>43
borgere i 1830 nævner han de ting, som de burde arbeide for,
saaledes forbedringer paa jordbrugets omraade, sparebankers
oprettelse, nationaldragters brug, fredning af nyttige dyr og fugle,
klapjagt paa udyr, kirkens forbedring o.s.v.
Der blev i disse aar oprettet en hel del sogneselskaber
udover i bygderne. Paa Frosta kom en slig forening istand, og
skjønt den kun virkede en kort tid, efterlod den dog frugt.
Foreningens stifter var kandidat Jakob v. il. L. Hansen, rimeligvis
en kjending af Henrik Wergeland.
Af selskabets forhandlinger i de første 2—3 aar sees, at
lørdagen den 17de mai 1845 var ^flere af bygdens patriotiske
mænd» samlet paa Storlien. De blev enige om at gjöre noget
for bygdens vel og oprettede et sogneselskab, der skulde udføre
mindst et for sognet almennyttigt foretagende hvert aar regnet
fra 17de mai. Selskabet skulde virke for at fremme oplysning
og vindskibelighed, og hvad der var tjenligt for agerbrug, fædrift,
skoges vedligeholdelse, industriens fremme o.s.v. Medlemmerne
var pligtige til at møde paa mindst to moder for aaret, nemlig
den 17de mai og 4de november.
Først oprettedes et læselag. Til dette indkom 20 spd. og
100 bøger. For at forbedre kirkesangen ordnedes et sangkor. Man
blev videre enig om at indskrænke gravol og bryllup til et døgn.
Det fjerde og sidste forslag gjaldt indkjøb af en gudbrandsdalsk
hingst, hvilket forslag bifaldtes, men maatte «indgaa» paa grund
af mangel paa penge. Selskabets bøger blev flittig benyttet, og
et par aviser cirkulerede.
Der foresloges, at selskabet skulde sætte sig i spidsen for
anskaffelse af et dampskib for Indherred og at undersøge, om det
lod sig gjøre.
I 1846 besluttedes ved fællesarbeide at indhegne «den
mærkværdige Frostathinghaug ved Nedre Rygg med et stengjærde.
Haugen ved Rygg var dengang antaget for at være
Frostathings-haugen, men det er haugen ved Logtun, som er thinghaugen.
Enhver skulde kjøre saa mange stene, som han selv syntes.
Der foresloges en klapjagt efter ulvene.
Der holdtes diskussion om agerbruget og om gjødselens
behandling, om teglbrænderier og tjærebrænding, og der holdtes
foredrag. Der forhandledes om oprettelse af en sparebank. Den
17de mai 1846 foretoges under sang og musik en tur til
flagstangen paa Frostathingshaugen ved Rygg, og der udbragtes et leve
f Or det frigjorte flag.
Dernæst foresloges oprettelse af en fast skole.
Sparebankens plan blev ved høieste resolution af 16de januar
1847 anerkjendt.
I 1847 var der forslag om indførelse af en almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
