Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
785
tionerne regnes fra, bliver det vel omtrent en gjennemsnitshastighed
af 20 km i timen.
Vigtig for denne rute vilde det være, om den over
Rødhammeren kunde bringes i forbindelse med hurtigruternes
anløbssted Rørvik i Vikten, saaledes at man istedetfor den lange,
ensformige kystrute kunde reise over Namdalseidet og naa Rørvik
i Vikten samtidig med skibene i hurtigruten. Dertil vilde fordres
dampskibe i rute Rodhammer—Rorvik, saa at man undgik
omveien om Namsos.
Automobilen vil vistnok komme til at aflose hesten til
person-og posttrafik, naar veiene bliver skikket for denne fart. De
erfaringer, som er gjort om veienes skikkethed eller uskikkethed,
har derfor interesse, og herom har amtsingeniøren meddelt
oplysninger:
Hovedveien mellem Stenkjær og Rødhainmer er noksaa bakket,
stiger flere gange fra sjøen op til 100 m.s høide og ned til sjøen
igjen. Maksimumsstigning er 1 : 20 og længste sammenhængende
maksimumsstigning er 1.4 km.
Veibredden er meget variabel, fra 4.5 m. i nærheden af
Stenkjær til 2.5 m. i de bratteste fjeldpartier langs Hjellebotn.
Veibanen er ogsaa meget forskjellig. Paa det förste parti
fra Stenkjær til Asp, hvor der er sterk trafik, er der bygget
i hausséedække, og vedligeholdet foregaar med puk; men veibanen
er ujevn og bliver paa grund af mindre godt vedligeholdsmateriale
let sølet og sleip i fugtigt veir. Fra Asp til Rødhammer er veien
kun stykkevis forsynet med stenunderlag, og da vedligeholdet
gjennem aarene kun er skeet med grus, har veien karakter af
en almindelig grusvei, der ved fugtigt veir og ved tæleløsningen
bliver særdeles sølet og opskaaret af hjulspor. Skal veien kunne
taale den tunge trafik med automobiler, maa den undergives en
ganske betydelig udbedring.
Veiens kurver er ugunstige for automobiltrafik. Mange steder,
særlig i stigninger eller, hvor veien ligger i bråt, stygt
fjeldterræn, forekommer meget skarpe kurver, hvor der er liden udsigt
fremover. Tildels hindrer ogsaa en tæt skog- og buskvækst paa
veiens skraaninger udsigten.
Veien viste sig efter amtsingeniøren lidet skikket for større
hastighed med automobiler. Fordybningerne, som ofte fandtes
tvers over veien ved stikrender, gav selv ved mindre fart
automobilen voldsomme stød. Fjærene paa forakslen maatte udbyttes.
Veibanen angribes sterkere end før. Over selve Namdalseidet,
hvor veibanen har grusdække, med dybe hjulspor, rev automobilen
op disse spor saa dybt, at særlige udbedringsarbeider maatte
sættes igang. Den ujevne, opløste veibane vanskeliggjorde
styringen i høi grad. Paa visse steder var veibanen saa sleip, at
50 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
