- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
862

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<i862

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Sknfthuløkserne er tilvirkede deroppe og ikke indførte; thi
oftere forekommer halvfærdige stykker, især saadanne, som kun
har paabegyndt skafthul.

Økser uden skafthul af anden stenart end Hint forekommer
ulige sjeldnere end de med skafthul. En enkelt blev fundet i
en myr paa Aursaasen i Stjørdalen med endnu paasiddende skaft
af træ, som imidlertid smuldrede hen, da oksen toges op; det
kan sees, at den har været indsat skraat i skaftet paa samme
maade som paa endel økser fra andre sydligere fund.

Fra stenalderen er der en mærkelig affaldsdynge ved Stenkjær.
Denne affaldsdynge svarer til det, som de danske i sin tid kaldte
kjøkkenmodtlinger; der er nu paa stedet intet at se af dyngen,
men den laa nær den store jernbaneskjæring gjennem morænen
paa grændsen mellem Stenkjær og Egge herreder nær veien til
Namsos og nær det sted, hvor taugbanen fra By brug passerer
Namsosveien. Hoiden over havet er 30 m. Nær den store
skjæring gjennem morænen ved Stenkjær gaar kjøreveien over
jernbanen paa en bro. Fra den nordre ende af denne bro gaar
man 160 skridt mod nordnordvest; man naar da en høide af
7 m. over broen, og der er stedet, hvor kjøkkenmøddingen laa
oppe i en bakke med udsigt over Beitstadfjorden.

Denne affaldsdynge opdagedes i 1871, og resterne antoges
at maatte skrive sig fra et stenalderfolk. Undersøgelser foretoges
af 11. Ziegler, men materialet bearbeidedes af K. og O. Rygh.

Dyngen var cirkelrund med et tvermaal af 10 m., dybden
ansloges til ca. 0.5 m. Indholdet var skjæl og dyreben. I midten
fandtes en hel del kul, som tydede paa, at der havde været et
ildsted. Man mener at have paavist ben af bæver, elg, ren og
hund. Alle marvben var kløvede.

Her fandtes et betydeligt antal af redskaber og vaaben,
saaledes en tveroks med skafthul af elghorn, 2 pilespidser af skifer,
en enegget kniv af skifer, to økser af skifer uden skafthul, et
fladt stykke skifer med fure, sandsynligvis søkke paa fiskesnøre,
samt brudstykke af pilespids af horn. De i dyngen fundne
dyrerester var mængder af østers (ostreu edulis), strandsnegle
(litorina litorea), blaaskjæl (mytHun edulis), hjertemusling
(car-dium edule), kuskjæl (cyprina islandica) o. s. v. Disse skjæl
benyttes endnu til agn og til menneskeføde, og stenalderfolket
har vistnok gjort samme brug af dem. -Dyngens indhold
fortæller, at beboerne har ikke udelukkende været skjælædere, de
levede ogsaa af jagt og fiskeri. Hundens kjød blev spist. De
har drevet jagt ialfald paa bæveren. Skjønt den øks af elghorn,
som fandtes i dyngen, kunde være gjort af et fældt elghorn, og
skjønt det er tænkeligt, men neppe sandsynligt, at renen var
tæmmet, har de delvis levet af jagt. Men fiskeriet har utvivlsomt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free