Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
ikke er efterretning om, at spor af befæstningen er bevaret. Hid
borer først navnet borg.
Ordet borg findes brugt i oldnorsk og i folkesproget i
betydningen ( befæstet, med mure omgivet sted, befæstet høide». En
hel del af de af ordet dannede gaardnavne kan bevises eller ialfald
formodes at sigte til bygdeborge , befæstede tilflugtssteder,
indrettede af den omgivende bygds befolkning. Sikrest tor direkte
til saadanne anlæg henfores navne, der simpelthen er ordet borg
i ental eller flertal, som Borg. Borgen. Borge. Borger, og
sammensætninger, som Borgaas. Der tor imidlertid ogsaa være mulighed
for, at man med dette navn tillige har betegnet høider, som var
skikkede for et saadant anlæg, selv om de aldrig havde været
benyttede dertil; i saadan betydning findes ordet jevnlig brugt
paa Island. Til de gamle borge valgtes oftest hoider eller koller,
som stod ialfald nogenlunde isolerede og var ubestigelige paa
længere strækninger, saa at der blot behovedes at opfore en
enkelt eller dobbelt mur, hvor adgangen var lettere. Til en af
disse betydninger er vel ogsaa det afledede navn Borgund at
henføre, brugt baade om øer og om gaarde paa fastlandet.
En liste over kjendte bygdeborge ligesom over steder, hvis
navne tyder paa tilværelsen af gamle befæstninger, er meddelt af
professor O. Rygh.
I Nordre Trondhjems amt kjendes følgende bygdeborge og
navne med borg:
Gaardnavnet Bcmr i Skatval kan mulig være oprindeligt
Borg. Der er lige ved gaarden en berghoide, som kan have givet
anledning til navnet.
Gaarden Borsæt, oprindelig sandsynligvis Borgarsetr. i Hegre
ligger langt oppe i sidedalforet Skjølstadmarken.
Ved Aurtubugten i Aasen, nordøst for det bekjendte
Steinviks-holm, ligger paa vestre side af bugten Digerberget. med spor af
befæstning. Digerberget er en smal, hoi, fremskydende tange,
saagodtsom ubestigelig fra sjøen, adgangen fra landsiden gaar
over en ganske smal eg; for at forsvare denne sidste har
befæstningen været anlagt. Ruinerne bærer tydelige spor af at
have været forskandsninger, opmurede af sten uden bindemiddel;
de er noget spredte, og enkelte ligger med korte mellemrum bag
hinanden. Murkanter sees endnu mangesteds tydelig, og murene
var for meget hoiere og regelmæssigere, gjætergutter og kreaturer
har bidraget meget til deres forfald. De raa mure og de korte
skudlinjer, der er paaregnede, antyder, at armbrøster har været
paaregnede til forskandsningernes forsvar. Efter ritmester Fougner.}
I Frosta, i høiden nord for den nye kirke, ligger en
husmandsplads, kaldet Slottet.
I Levanger herred ved gaarden Halsan, syd for Levanger by,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
