Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
9 11
gav han styret i Trondelagen til Halvdan Svarte og Halvdan Hvite,
som var tvillinger, og Sig/rød.
De var alle Aasas sønner og havde faaet en sømmelig
opdragelse i Trondelagen. Halvdan Hvite faldt i en kamp i Estland.
Halvdan Svarte førte aabenbar feide med Erik, og lagde hele
Trondelagen under sig, med alle trøndernes bifald, heder det.
Et par aar efter, 933, døde Halvdan Svarte pludselig i Trondhjem
ved et gjestebud, der taltes om, at dronning Gunhild havde kjøbt
en kvinde til at forgive ham. I hans sted tog trønderne den
tredje af Harald og Aasas son ner, Sigfrød, til konge. Den første
vinter efter kong Haralds dod tog Sigfrød de kongelige indtægter
i Trondelagen, men han blev overfaldt af sin bror Erik ved
Tønsberg og faldt her.
Da Haakon Adelstensfostre, kaldet den gode. blev konge i Norge
i 935, var den del af landet, der stod under hans egentlige
bestyrelse, det som ikke hørte til Viken og Oplandene. Af det
nordenfjeldske havde han overladt Trondelagen til Sigurd jarls
umiddelbare bestj’relse.
Fylkerne paa Vestlandet og Trondelagen søgte Haakon at
knytte sammen i større thing foreninger, ligesom hans farfader
Halfdan Svarte havde knyttet sammen Viken og Oplandene til
en, Eidsivathingets. Sagaerne beretter kun lidet om dette. Snorre
fortæller, at Haakon var en meget forstandig mand, der tog sig
meget af lovgivningen ; han tik istand Gulathing^loven med
Thor-leiv Spakes hjælp, og Frostathingsloven med Sigurd jarls og de
viseste trønderes hjælp; Eidsivaloven havde allerede Halfdan
Svarte bragt istand. I Olav den helliges saga staar der, at
Haakon fik istand den første Gulathingslov og Eidsevislov; før
den tid havde hver konge sin egen lov, og det var næsten
som om en egen lov gik i hvert fylke. 1 den ældre Olav den
helliges saga heder det: «Olav den hellige satte Sefsloven
(Ridse-visloven) ; ellers er der tre love i Norge, denne, Frostathingsloven,
og den lov, Haakon Adelstensfostre lod give, nemlig
Gulathings-loven. Det sees heraf, at der herskede uvished om, hvorvidt
Haakon Adelstensfostre havde noget med Frostathingsloven og
Eidsivathingsloven at gjøre, men alle er enige om at nævne ham
endog som ophavsmand til Gnlathingsloven.
Frostathingets forening har maaske, indtil Haakon blev konge,
kun omfattet Trøndelagens 8 fylker med Namdalen, men Haakon
har bragt det dertil, at ogsaa kystfylkerne, nærmest Nordmør og
Romsdal, der hidtil synes at have dannet en egen forening med
Sondmør, sluttede sig til hine fylker, saa at de med dem kom
til at danne Frostathings forening og Frostathingslov (se bind I,
pag. 22).
De bygder, som i Harald Haarfagres tid var bebygget i Jemte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
