Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
8117
Haakon var lange tider i Trøndelagen, thi der, heder det,
vallandets største styrke.
Kong Haakon hentede fra England en biskop og præster;
da de kom til Norge, gjorde kong Haakon bekjendt, at han vilde
indføre kristendommen over hele landet; dette skede paa
Nordmor. Morer og romsdoler henskjød den sag til trøndernes
afgjørelse. Kong Haakon lod da vie nogle kirker, vistnok paa
More, og ansatte præster ved dem; i Trondelagen stevnede han
thing med bønderne og vilde, at de skulde antage kristendommen.
I)e svarede, at de vilde henskyde denne sag til Frostathing; de
vilde, at der skulde komme sammen folk fra alle fylker i
Trøndelagen ; saa skulde de drøfte denne vanskelige sag.
Sigurd jarl paa Lade var, ligesom hans fader Haakon, ivrig
at blote eller ofre til guderne; han holdt alle blotgilder paa
kongens vegne i Trøndelagen. Fra gammel tid gik det for sig slig
ved blotingen, at alle bønder kom sammen ved hovet og bragte
med sine madvarer for den tid, blotgildet stod paa. Til dette
gilde skulde alle mand have øl; der blev slagtet alskens kvæg,
ogsaa heste, blodet af offerdyrene kaldtes «laut» og «laut-boller»
de kar, som blodet stod i, og «laut-tener^ de koste eller kvaste,
man brugte, naar man bestænkede med blod gudebilledernes
altere og hovets vægge ude og inde, ligesaa bestænkedes
mændene; kjødet kogtes til gjæstebudskost. En ild brændte midt paa
gulvet i hovet, og derover hang kjedlerne; man skulde bære
fyldte bægere om ilden; den, som gjorde gjæstebudet og var
høvding, skulde indvie og saaledes hellige bægeret og al offermaden ;
han skulde først indvie Odins bæger og tomme det paa seier og
magt for kongen, derefter Njords bæger og Frøis bæger for godt
aar og fred. Det var meget almindeligt, at man saa drak Brages
bæger; man tømte ogsaa bægere for de hauglagte frænder, og det
mindebæger blev kaldt «minni».
Kong Haakon reiste til Frostathing, og did var kommet en
mængde bonder. Frostathing holdtes paa gaarden Logtun, hvis
gamle navn var Lagatün af log og tun, indhegnet sted,
gaards-plads. Gaarden har sit navn, fordi thinget holdtes der. Da thinget
var sat, holdt kong Haakon en tale og sagde, at det var hans bud
og anmodning til bønderne og til alle andre, at de skulde lade
sig kristne, tro paa én gud, Kristus, Marias søn, de skulde høre
op med alle blot, opgive de hedenske guder, holde helg hver 7de
dag uden at arbeide og faste hver 7de dag. Da kongen havde
forklaret dette paa thinget, blev der straks uro; bønderne
knurrede, kongen vilde hindre dem i at arbeide, og paa den maade
kunde de ikke dyrke landet; arbeidsfolk og træller mente, at de
ikke kunde arbeide, naar de ikke fik mad; de sagde og, at det
var arvelig last hos kong Haakon, hans fader og deres slægt-
57 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
