Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
samme høst (963) havt møde paa Oplandene med kongerne, Tryggve
Olavsson og Gudrod Bjornssøn, hvilket gjorde Gunhild kongemoder
ængstelig og fremskyndte Tryggves og G udrods død (963). Da Haakon
ikke har troet at kunne holde sig i Trondelagen, da Erikssønnerne,
som det fortælles, nærmede sig med en vældig hær, seilede han ud
til havs og til Danmark, hvor han blev venskabelig modtagen af
kongen, og hvor han opholdt sig om vintrene, medens han om somrene
laa ude paa vikingetog i Østerveg. Imidlertid har Harald Graafeld
og hans brodre underkastet sig Trondelagen og indsat Grjotgard til
jarl paa Lade. Grjotgard og to jarlesønner, sandsynligvis hans
egne sønner, er siden faldne i et slag mod Haakon, hvad enten
denne nu har overfaldt dem i Trondhjem eller paa et vikinketog.
Da Haakon Sigurdsøn jarl var bos den danske konge Harald
Gormssøn om vinteren, efterat han var flygtet fra Norge for
Gunhildssønnerne, havde han meget at tænke paa, og han lagde sig
tilsengs; han laa ofte vaagen og spiste og drak kun saavidt, at
han holdt liv i sig. Han udklækkede da en ondartet plan,
hvorved han narrede Harald Graafeld, Guldharald og Harald
Gormsson saaledes: han flk lokket Harald Graafeld til Danmark,
hvor han flk Guldharald til at overfalde og fælde ham ved
ankomsten, dernæst overfaldt han selv Guldharald, som blev dræbt
og flk saa Harald Gormssøn til at drage til Norge.
Det berettes, at kong Harald Gormssøn seilede med en hær,
og ikke færre end seks eller syv hundrede skibe til Norge. Haakon
jarl fulgte ham. Han styrede først til Viken, hvor alle
indbyggerne underkastede sig ham. I Tunsberg synes Harald
Gormssøn at have forlenet Haakon jarl med syv fylker, Rogaland,
Hordafylke, Sogn, Firdafylke, Sondmør, Romsdal og Nordmor,
foruden Trondelagen, der betragtedes som hans fædrenearv; hertil
maa han og have regnet Namdalen og Haalogaland. At han
forpligtedes til at understøtte Harald med vaabenmagt i krigstilfælde,
fulgte af lensforholdet. Haakon indfandt sig virkelig ogsaa senere
paa Haralds opfordring for at understøtte ham mod keiser Otto.
Viken, og sandsynligvis Oplandene, har Harald Gormsson vistnok
forbeholdt sig selv eller sit umiddelbare herredømme.
Haakon jarl var den danske konges vasal, skjønt han af
Gunhilds sønners gjentagne angreb tog anledning til ingen skat
at udrede. Det heder, at han aarlig betalte 20 hoge, en maade
at tilkjendegive lensafhængigheden paa, som ikke var usædvanlig
i middelalderen, især naar der ellers intet var i vasallens ydre
stilling, som kunde minde derom. Der er et sagn om, at Harald
Gormssøn skal have kaldt Norge sin Hoge-ø (Haukey), fordi han
derfra flk sine høge.
Harald underkastede sig de nævnte fylker og var den
følgende vinter 965—66 i Trondelagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
