Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
Da Magnus den gode og Harald Haardraade var konger, havde
Magnus tilsynet med kong Olavs helligdom; han klippede hans
haar og negler en gang om aaret og havde selv den nogel, som
man kunde lukke skrinet op med.
Harald Haardraade overtog, da Magnus var død, dette hverv,
og de holdt paa med dette i 35 aar. Men da Harald Haardraade
i 1065 reiste fra Nidaros, gik han først op til kong Olavs skriu,
klippede hans haar og negler, laaste skrinet til og kastede nøglen
i Nidelven. Siden har den hellige kong Olavs skrin været lukket,
skriver Snorre, der var i Norge sidste gang i 1239.
Imidlertid fremvistes St. Olavs legeme gjennem aarhundreder
senere. Peder Claussøn Friis fik det beskrevet af lagmanden Jon
Simonssøn paa Holeim i Mandal, som døde 1575 i en alder af 63
aar. Denne sidste var en lærd og from mand, født i
Trønde-lagen, og han havde været kordegn i Trondhjems domkirke. Han
havde selv seet det tørre legeme, og Peder Claussøn skriver: «oc
fordi at hand var -en retsindig Mand oc ald Vantro oc Superstitz
meget fiendsk oc hadsk, oc havde forfaret oc viste Satans Mact
udi de Vantro oc Papisternis store Snedighed udi saadan Handel,
da var hand stundum i den Mening, at Munckene hafde der gjort
nogen Suig met oc balsameret eller torcket et andet Legom, oc
lagt i det første Legoms Sted, naar det ene Legom forfulnede oc
saaledis altid oppeholdet det, dog er Under at saadant icke rycktedis
om saa haff de værit».
St. Olavs legeme vedblev efter reformationen at bevares i
domkirken i en trækiste, beslaaet med solvnagler, indtil de svenske
i syvaarskrigen under Claude Collart bemægtigede sig Trondhjem
og hele det nordlige Norge (1564). Ved denne leilighed satte
svenskerne sig i besiddelse af St. Olavs kiste, tog det sølv, som
endnu fandtes, og drog endog afsted med det legeme, som
udgaves for hans. De jordede det i Fløan kirke i Stjordalen,
hvilken kirke senere er sløifet. St. Olavs foregivne hjelm, der
havde hængt paa Steinviksholm, førtes til Stockholm og har senere
prydet St. Nicolai kirke der.
Da svenskernes herredømme var forbi, bragte nordmændene
den 8de juni 1564 det borttagne St. Olavs lig høitidelig tilbage
fra Stjordalen til domkirken. Det blev bisat i kirken, men blev
endnu engang senere optaget af lensherren Herluf Skave. I 1567
fandtes liget efter Absalon Pederssøns vidnesbyrd «helt og holdent»
i selve kirken. I det følgende aar skal endelig rigsraaden
hr. Jørgen Lykke ladet Olavs levninger grave ned i jorden, men
stedet, hvor graven var, er helt glemt.
Tiden efter Stiklestadslaget til borgerkrigene. «Den,
som tror, at mægtige folk glemmer gamle fornærmelser paa grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
