Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f» 5 6
NORDRE TRONDHJEMS AMT
I 1182 kom kong Magnns Erlingsson til Indherredsbygderne
og krævede ledingsskat her.
I 1199 var baglerne paa plyndring inde i Aasenfjorden og
laa et par nætter ved gaarden Hundeyjar eller Hindeyjar, nu
Htjndø, som ligger paa sydsiden af Frosta.
For slaget paa Strindsjøen i 1199 gik Sverre selv ombord
paa en skude og ilede i forveien ind efter fjorden for at opdage,
hvor baglerne var. Af en bonde, som han traf paa kysten
(sandsynligvis paa yttersiden af Frosta), flk han vide, at baglerne laa
i Aasenfjorden, og at han vilde faa oie paa dem, saasnart han
kom indenfor Horne, det ytterste nes af Frostahalvøen. Han
vendte tilbage til flaaden og sagde, hvor man skulde styre hen.
Da de var komne halvveis over fjorden, saa de baglernes flaade
komme frem om Horne og tage veien nord om Tautra ud paa
fjorden. Imidlertid havde baglerne faaet oie paa birkebeinernes
skibe, og saavel biskop Nikolaus som Sigurd Jarlssøn og Reidar
sendemand raadede til at ro ud efter fjorden og ikke indlade
sig i slag med Sverre, der neppe vilde kunne naa dem med sine
store skibe. Hallvard af Saastad og Filip af Veigen, en anden
oplaudsk hovding, vilde derimod helst, at man skulde oppebie
fienden. Det blev dog, som hine vilde, og de skyndte sig saa
hastig de kunde ud efter fjorden, idet Nikolaus gik ombord paa
Raudsuden og Sigurd og Reidar ligeledes paa hurtig seilende
skuder, og roede foran langskibene. Da birkebeinerne saa dette,
dreiede de af og styrede vest for Tautra for at møde dem;
saaledes kom begge flaader nær henimod hinanden straks indenfor
Ombornes straks söndenfor Stranden kirke i Leksviken.
Birkebeinerne lagde nu aarerne op og iførte sig rustning. Men
baglerne søgte kun at komme bort. Sverre frygtede for, at de skulde
forsøge et angreb paa byen, som i dette øieblik manglede
forsvarere, og bad derfor sine mænd anstrenge sig til det yderste
for at indhente dem. Fire mand paa kongeskibet tog derfor fat
paa hver aare, og det gik næsten med fuglens fart. Baglerne
halede ligeledes ud alt, hvad de kunde, men deres skibe havde
hele vinteren igjennem været i sjøen og var desuden sterkt
ladeste med levnetsmidler og ranet gods, saa det gik ikke nær
saa hurtig. Da det var øiensyuligt, at birkebeinerne inden føie
tid vilde indhente deres største skibe, gav Hallvard af Saastad
befaling til, at alle skibene skulde standse farten. Man var
efterhaanden kommen helt ned paa Strindsjøen og her førtes kampen
heftig i 6 timer, fra middag af. Sverre vandt en afgjørende
seier.
Biskop Nikolaus, der tilligemed baglerkongen Inge var
ombord paa Raudsuden, havde den hele tid ikke holdt sig nærmere,
end at de kunde se, hvorhen lykken vilde vende sig. Saasnart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
