Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
952
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
0 g dets deling opstod stridigheder mellem erkestolen og korsbrødre,
er ovenfor berørt.
Geistligheden vedblev at samle jordegods, og tidligere (bind I,
pag. 350—356) er opregnet de gaarde, som helt eller delvis hørte
til erkestolen i den tid, da Aslak Bolt var erkebisp, 1428—50.
Fortegnelse over jordegodset er endnu bevaret i Aslak Bolts
jordebog. Denne viser en overordentlig stor mængde jordegods
ikke alene i erkestiftet selv, men ogsaa i Bergens og Stavangers
og endnu mere i Hamar stifter. Godset er forøget i Aslaks egen
tid, dels ved gaver, dels ved kjøb, dels endelig derved, at
personer, som forbrød sig mod kristenretten, maatte betale bøder
til biskopen i form af jordegods. De fleste gaarde dyrkedes af
leilændinger, hvis afgifter dog neppe har været store for hver
enkelt gaard. Nogle store hovedgaarde dreves som avisgaarde
(yrangiæ) for erkebiskopens egen regning. Saadanne gaarde var
Levanger ved den senere kjøbstad Levanger, Faanes paa Frosta,
Sundnes paa Inderoen og Fljööar, nu Floan, i Stjørdalen. Paa
Sundnes har Aslak stundom i længere tid taget ophold, da der
paa disse gaarde tales om hans eget «mag» (værelse).
Aslak sogte at opfriske gamle eller indføre nye paalæg i
stiftet, dels i sin egen, dels i domkirkens og kannikernes interesser.
Han begyndte 1430 paa sine visitatser i Selbu, Klæbu, Beitstaden
og Strinden. Den gamle Frostathingslov indeholdt forglemte
bestemmelser om, at der Mikkelsdag skulde ydes mikkelskorn
ved domkirken, en fuld bonde en skjæppe, en envirke en halv,
ligesaa om at der skulde ydes penge paa Olavsdagen, begge dele
som almisser. Aslak flk ved forhandlinger med de bedste bønder
mikkelskornet gjenoptaget i en ny form, idet ydelsen skulde
lægges til forskjellige altere i domkirken, og kannikerne ved disse
skulde forrette en ny messe, der hver dag skulde holdes for alle
afdøde «til ro og naade af deres pine».
Rygtet om disse Aslaks paalæg havde fremkaldt misfornoielse,
og i 1432 samledes almuen af Indtrøndelagen og tildels Nordmor
og kom til Ørethinget aabenbart for at protestere.
Erkebiskopen satte dog sin vilje igjennem. I 1433 flk han
bevilget mikkelskorn i Stjørdalen, i Frosta, i Aasen, paa Sakshaug
1 Inderoen, i Værdalen.
Aslak Bolt ønskede Karl Knudssøn Bonde til konge i Norge,
og i det nordenfjeldske virkedes der ihærdig for Karls valg.
Det lykkedes hr. Herman Molteke og hans frænde, hr. Johan
Molteke, der var gift med Aslak Bolts soster Elsebe, sommeren
1449 at bevæge den paa Frostathinget forsamlede almue til at
erkjende Karl Knudsson for landets konge og indbyde ham til
Trondhjem.
I 1449, den 20de november, kronede Aslak Bolt Karl Knuds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
