Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f» 5 6
NORDRE TRONDHJEMS AMT
firkant omkring borggaarden; i to af firkantens hjørner er bygget
runde taarne eller donjoner, der flankerer to og to sider af slottet.
Det største taarn ligger i sydvest og har en diameter af 20 m.
med 5.5 m. tykke mure. Det andet mindre taarn har 16 m.
diameter. Hver af slotsfirkantens sider har havt en længde af
oa. 44 m. Naar man kom fra fastlandet, gik man først over
en bro, bygget paa 16 brokar. Fra broen førte paa holmen en
stensat vei op til hovedporten i vestre façade.
Ved borgporten paa slottets vestside sees i indfatningsstenene
af klæber en fals, hvori et faldgitter har kunnet glide op og ned.
Midt imod porten har vistnok ligget en vagtstue i østfloien ; der
er rester af en kanonport, som har været rettet mod porten, saa
vagten kunde beskyde en indtrængende fiende. Der er en høi
trappe til terrassen paa borggaardens sydside; slottets sydfiøi
har foruden et par mindre rum indeholdt den største sal,
borg-stuen, der havde to kanonporte, og riddersalen i stokværket over.
Det sydvestlige taarn, slottets sterkeste del, kaldtes paa
erkebispens tid «Bonden», d. v. s. husbonden. Her havde Olav
Engelbrektsson gjemt St. Olavs skrin og de øvrige skatte fra
domkirken. Fire kanonhvælv i taarnet havde slottets største skyts,
som kunde bestryge vestsiden, hvor borgporten var, og sydsiden
med den lange bro, som forbandt holmen med fastlandet. Ogsaa
det mindre taarn har fire kanonporte, men skytset har været
svagere end i stortaarnet «Bonden». Kanonerne har bestrøget
slottets nordre og østre side. 1 taarnets bund er resterne af et
anlæg, som antages at have været et slags vandeisterne.
Slottets nordre fløi indeholdt kjokkenafdelingen, og her er en
række hvælvede kjældere. Foran det midterste af denne fløis tre
kanonhvælv er slottets 10 meter dybe brønd. Vestfloien
indeholder under det store rum, som støder op til porten, to hvælvede
kjældere. Fra det nordligste af disse er indgangen til et lidet
fængselskammer, som er uden nogen lysaabning. Her mener man,
at Nils Lykke fandt sin død, røget ihjel under fangenskabet hos
erkebiskop Olav.
Forbindelsen med land skede, som berørt, ved en bro. Ved
lavvande er Steinviksholm nu landfast. Resterne af brokarrene kan
sees, og ved lavvande stikker op af sandet lidt af de to
palissade-rækker, som beskyttede holmen paa denne kant. 1 nordost for
slottet er der en forsænkning i holmen, hvor baadnøstet var.
Til Steinviksholm førte erkebiskopen under grevefeiden 1533
— 36 flere af Trondhjems domkirkes kostbarheder, saaledes St.
Olavs skrin og erkebiskop Øisteins skrin.
Lensherrens residens var paa Steinviksholm fra 1537 til 1556.
I denne periode brændte slottet i 1542, men brandskaden blev
udbedret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
