Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 97.3
paa «Norges krones privilegier, friheder og gode kristelige
sædvaner».
De løsslupne rigsraader synes at have gjort, hvad de kunde,
for en udsoning. Heller ikke hertug Kristian stillede sig uvillig,
men herredagen kom alligevel ikke istand. Begivenheden fra
Trondhjem har vistnok skræmt. Dertil kom, at den danske
borgerkrig endte med Kjøbenhavns kapitulation i 1537.
Hertug Kristian var herre over hele Danmark, og der var
da ingen grund til at optræde med lempe ligeoverfor erkebispen.
Han overdrog til Eske Bilde de len i det nordenfjeldske, som
Nils Lykke og Vincents Lunge havde indehavt, og som
erkebispen havde inddraget under sin bestyrelse. Ligeledes sendte
han en troppestyrke paa 200 mand under anførsel af Jens Splid.
Erkebispen saa ikke anden redning end hjælp fra Neder
landene. Han sendte Christofer Trondssøn derhen, og denne fik
virkelig 2 store- og 2 mindre skibe, dog uden krigsfolk; med dem
kom han til Trondhjem.
Erkebispen lod imidlertid sine fogder i Nordland tage bort
kalke, diske, sølv og penge fra kirker og præstegaarde mellem
Namdalen til Trondenes. Alt dette og andre kostbarheder, dels
tilhørende ham selv, dels byens kirker, samt det erkebiskoppelige
arkiv, lod han bringe ombord paa sine skibe. Saa seilede han
den Iste april 1537 ud gjennem Trondhjemsfjorden forbi Østraat.
Her lod han Christofer Trondssøn med endel folk plyndre gaarden.
Østraatfruen og hendes familie boede dengang i Bergen i
Lunge-gaarden.
Erkebispen seilede til Nederlandene. Maaske har han tænkt
at vende"tilbage, thi han efterlod besætninger baade paa
Stein-viksholm og i Nidarholms befæstede kloster. Da han i
begyndelsen af mai kom til Nederlandene, var der mellem regjeringen
her og Kristian III sluttet en vaabentilstand og senere fred.
Erkebispen kunde efter denne drage bort med tjenere, skibe
og hvad der tilhørte ham.
Olav Engelbrektssøn blev af den burguiidiske regjering anvist
bopæl i Lierre, hvor han døde det følgende aar 7de februar 1538.
Den dobbelte opgave, som var stillet denne Norges sidste
erkebiskop, er vel nærmest at betegne som umulig; han skulde
hævde landets selvstændighed og samtidig opretholde den katholske
religion. Hans verdslige magt var ikke stor nok, og hans kirke
var i forfald, saa hverken de verdslige eller aandelige vaaben,
han skulde bruge, var i orden. Hans handlemaade og karakter
er meget forskjellig bedømt; maaske bliver han mere forstaaelig,
naar man erindrer, at han var Machiavels samtidige. Machiavel
var født 1469 og (løde 1527. Erkebisp Olav var født omkring
1488 og døde i 1538. Det er ikke usandsynligt, at erkebispen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>