Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
972
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
gamentblade, fortegnelse over krongodserne i Trondhjem fra 1475
og register over jordegods tilhørende Trondhjems domkirke fra
1533 paa 96 blade m. m. Det meste er skrevet paa papir, men
der er 115 dokumenter paa pergament.
Den største del af samlingerne er nu trykt i det store
samlerværk Diplomatarium Norwegicum.
Det betydelige jordegods i Indherred, som tilhørte erkebispen
og klostrene, blev ved reformationen statens, og en del deraf
bortsolgtes efter suverænitetens indførelse, saa proprietærgodset
tiltog. Dog beholdt staten længe meget gods; statens gods
udgjorde i Stjør- og Værdalen fogderi i 1700 418 spand og i
Inderøen fogderi i 1690 450 spand. Paa de nævnte tider var
selveiergodset i Stjor- og Værdalen kun 46 spand og i Inderøen
78 spand.
Det meste af det øvrige gods var proprietærgods, deraf i
Stjør-og Værdalen fogderi 652 spand og i Inderøen 467 spand. I den
første del af det 18de aarhundrede solgtes meget af statens gods,
og der opstod mange betydelige proprietæreiendomme, der
fornemmelig kom til at tilhøre Trondhjems formuende borgere.
Efter Steinviksholm slots brand i 1542 blev Thord Roed
lensmand, og samme aar fik bønder i lenet paalæg om at arbeide
i 4 dage paa dets gjenopførelse. I 1544 var der dyrtid, saa folk
tyede til barkebrodet.
Fru Inger paa Østrftat skrabede til sig, hvad hun kunde
overkomme, og fik af regjeringen den ene forlening efter den
anden, saaledes Stjordalen, som synes at have gaaet i arv i den
saakaldte Gyldenløveæt siden 1464, da blev det overladt hr. Henrik
Jenssøn som brugeligt pant. Fru Inger beholdt Stjordalen til
1541, da hun ombyttede det med Romsdals len, hvorhos hun fik
livsbrev paa Reins kloster, hvis forstanderske hun da allerede i
en aarrække havde været.
Jens Bjelke fik af Truid Ulfstand og Kristofer Huitfeldt
Holms kloster i forlening, men maatte kort efter ombytte denne
forlening med Tautra kloster.
I det 16de aarhundrede bar Trondhjems len i tiden efter
reformationen officielt ikke navn efter byen, men efter fæstningen
Steinviksholm.
I)en nordiske syvaarskrig 1563—1570. Flere og tildels
langvarige krige er ført i Trøndelagen om besiddelsen af det
gamle norske landskab Jemteland og Herjedalen, som i 1645 ved
Brømsebrofreden blev afstaaet til Sverige som følge af nederlag
i Danmark.
Om Jemteland og Herjedalen er kjæmpet længe, og
gjentagne gange har de norske vaaben været seirrige der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
